Ungarn overtager formandskabet for Europarådet

Det ungarske flag, her på operabygningen i Budapest Foto: Ota Tiefenböck

Ungarn: 21. maj overtog Ungarn for anden gang formandskabet for Europarådet, efter Tyskland, for en 6 måneders periode. Beskyttelse af mindretal og fremtidige generationer, dialog mellem religioner, miljøbeskyttelse, digitalisering af de juridiske systemer, dialog om menneskerettigheder og at komme fremtidige udfordringer i forkøbet prioriteres særlig højt, erklærer statssekretær Péter Sztáray.

Under formandskabet bliver vi vidner til forskellige kulturelle arrangementer som koncerter og udstillinger. Der er blevet produceret en særlig mønt, 2000 forint i værdi (5.6 euro) med, på den ene side planeten, på den anden det officielle logo for det ungarske præsidentskab. Det oplyser Nationalbanken.

Hertil kommer frimærker, 50.000 stk. til en værdi af 570 forint, siger Sara Hegman Nemes, direktør i det ungarske postvæsen.  Europarådet har hele 47 medlemmer og er blevet oprettet efter anden verdenskrig for at fremme demokratiet.

Den ungarske justitsminister Judit Varga fremhæver ønsket om respekt for de enkelte medlemslandes kulturelle, legale og historiske traditioner (”Hungary Matters” 25.5.2021), underforstået at vi må respektere, at de politiske systemer er meget forskellige i de 47 medlemslande. søren.riishøj

Share This