Ungarn før valget 8. april: Ingen udsigt til regimeskift

Det ungarske parlament i Budapest Foto: Ota Tiefenböck

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Ungarn: Europa har vigtige og også skelsættende valg i 2018. Ét af dem har vi i Ungarn den 8. april. I det følgende ser vi nærmere på Ungarn her, hvor vi nærmer os valgkampens slutfase. Og lad os straks være ærlige: meget skal gå galt, hvis ikke Viktor Orbán og Fidesz genvinder magten, måske endda med et styrket mandat. Flere faktorer vil spille ind: regeringens politik, landets økonomiske situation, oppositionens svagheder og det illiberale demokrati, ”Orbanismen”, der giver Fidesz fordele.

Når det gælder vurderinger af regeringens politik, skal der skelnes mellem ideologi og konkret politik. Ideologisk spiller regeringen på ”os versus dem skillelinjen. ”Vi” (det ungarske folk) der er truet af onde kræfter ude fra og inde fra (”dem”), det være sig ”Bruxelles”, dvs. EU, NGOere, milliardæren ”Soros” aktiviteter i Ungarn, modstand mod konventioner og mod strømmen af flygtninge og immigranter til Europa, der ses som en trussel mod den nationale integritet og kristen kultur.

Økonomi har også betydning. Ungarns økonomi er i bedring, i hvert fald har Ungarn høj økonomisk vækst (3-4 pct.) og lav arbejdsløshed (ca. 4 pct.). Det har givet mange store lønstigninger, hvilket også giver opbakning til regeringen, uanset at korruptionen og uligheden stadig er høj, ja, stik modsat i de andre Visegrad-lande er den faktisk stigende målt efter forskelle i indkomster og formuer. Problematisk er den store afhængighed af pengeoverførsler fra EU og af udviklingen i tysk økonomi.

Det er i høj grad regeringens hårde politik på flygtninge – og immigrantområdet og EU-modstanden, som sikrer den store opbakning. Før eksplosionen i flygtningestrømmen i 2015 var opbakningen Fidesz nedadgående og uenighederne inden for Fidesz samtidig voksende. Men det har ændret sig siden.

Indgrebene over for retssystemet, uheldig politik for uddannelse og sundhed, undertrykkelse af kritiske NGOere og begrænsningerne i mediefriheden er blevet mødt med protester både hjemme og ude, men de emner vægtes ikke højt i den brede befolkning og især ikke i landdistrikterne, hvor social og fysisk sikkerhed rangerer højere. Vigtigt for Fidesz har været at undgå indgreb, der møder protester også i landdistrikterne og de mindre byer, hvor Fidesz har særlig mange kernevælgere. I de tilfælde det er sket, er lovforslagene trukket tilbage. Det ske eksempelvis med den foreslåede IT-skat.

At oppositionen ikke er i stand til at optræde samlet og præsentere vælgerne for et bæredygtigt alternativ er også en faktor. Godt nok er arbejdsvilkårene svære for oppositionen pga. regeringens forskellige indgreb, men vælgerne skal præsenteres for andet end en tilbagevenden til ”status quo ante”, forholdene før 2010, ellers er slaget tabt på forhånd. Oppositionen har også svært ved at præsentere en fælles kandidat på ministerpræsidentposten. Det største oppositionsparti, Socialistpartiet (MSZP), havde først opstillet László Botka, men hans kandidatur er siden trukket tilbage.

Det kniber for oppositionen at få opstillet fælles lister i ved valget. Det komplicerede ungarske valgsystem med valg i 106 enkeltmandskredse og en spærregrænse på 5 pct. gør fælles lister nødvendig. Partierne Momentum og miljøpartiet LMP stiller ikke desto mindre op selvstændigt. Guyrczanys Demokratisk Konvent (DK) har dog indgået en aftale med Fidesz om at støtte hinandens kandidater i de valgkredse, hvor der skal afholdes en 2. valgrunde. Det skal iflg. valgloven ske, hvis en kandidat i første runde ikke har vundet de krævede mindst 50 pct. af stemmerne. Det lille parti ”Parbeszéd”, som er et udbryderparti fra miljøpartiet LMP, får kandidater på Fidesz´ lister.

Værst er, at de forskellige oppositionspartier heller ikke optræder enigt på programplanet. Nogle er mere socialt indstillede end andre. De er heller ikke enige om, hvordan en centrum-venstre regering skal forholde sig til perioden før 2010, hvor socialister og liberale regerede. Skal der være et brud? Socialistpartiet forsvarer partiets egen fortid, men de nye, fx ”Parbeszéd” og Momentum, ønsker en ny start.

Partiet Jobbik er et kapitel for sig. Partiet har traditionelt været placeret som et yderligtgående højrenationalt part. Men partiets leder Gabor Vona har valgt at bevæge partiet længere hen mod den politiske midte. Det har skabt en vis uenighed internt, indtil nu dog ikke åbenlyst. Fidesz har intensiveret angrebene mod Jobbik, der konkurrerer med Fidesz om de højrenationalt indstillede vælgere.

Følgerne af Fidesz formodentlige valgsejr diskuteres naturligvis ivrigt. Hvad vil Orbán foretage sig i de næste fire år? Vil han optræde mere forsigtigt, eller vil han stik modsat forstærke den illiberale linje, i endnu højere grad kontrollere medierne og domstolene og sætte grænser for NGOerne mediefriheden? Og hvordan vil han forholde sig til EU? Vil hans ret pro-russiske politik fortsætte uændret? Mest taler for en høj grad af kontinuitet. Som fastlås i en interessant analyse fra Friedrich Ebert Stiftung vil meget afhænge af, hvad der sker i EU og på den internationale scene i det hele taget. Godt nok er Fidesz EU-kritisk, men samtidig også mere fleksibelt indstillet end Polen. Orbán kan godt give EU visse taktiske indrømmelser. Og han følger ikke nødvendigvis den politik, der føres i andre Visegrad-lande. Han støttede således genvalget af Donald Tusk som EU-præsident og bakkede ikke op om fx den polske regerings krav om krigsskadeserstatninger fra Tyskland. Ungarn har ikke samme udeståender med Tyskland historisk, og båndene til de sydtyske delstater har været og er stadig tætte. Orbán støttede Trump ved det amerikanske præsidentvalg, men kan ikke være sikker på USA. Ungarn er mindre end Polen og slet ikke i samme grad som Polen køber af våben i USA.

Frygten for Rusland er i Budapest klart mindre end i Warszawa, også det spiller en stor rolle. Vendingen mod øst, med satsning på større politisk og økonomisk samarbejde med Rusland og Kina, er formodentlig kommet for at blive. Ungarn vil fortsat skulle føre en delikat balancegang mellem Rusland/Kina og USA. Forholdet til Ukraine er lige nu dårligt på grund af Ukraines nye kontroversielle sproglov. Det bliver næppe bedre, allerede før sprogloven var forholdet mellem Ungarn og Ukraine problematisk. Den genvalgte regering i Budapest vil sikkert fortsætte en udenrigs- og sikkerhedspolitik efter det realistiske princip om ”ikke at have permanente fjender og venner”.

Ved præsidentvalget i Tjekkiet blev Zeman genvalgt, i Ungarn gentager Orbán sikkert kunststykket. Og ved valget i Polen næste år tyder alt på genvalg af regeringen ledet af Lov og Retfærdighedspartiet. I Rusland får Putin med sikkerhed fem år mere på præsidentposten. Alt dette bliver det etablerede mainstream og liberale Europa tvunget til at leve med – og også drage en lære af.

 

Share This