Ungarn begynder sit vaccinationseksperiment
Ungarn: De seneste dage har Ungarn igen vakt opmærksomhed på grund af en anden tilgang til håndtering af covid-krisen. Den ungarske regering har købt millioner af russiske og kinesiske covid vacciner og lover at fremskynde vaccinationen markant.
I sidste uge fortalte premierministeren Gergely Gulyás medierne, at Ungarn vil være interesseret i alle de vacciner, som mindst en million mennesker i verden allerede er blevet vaccineret med. Ifølge chefvirolog János Szlávik kan Ungarn opnå en vaccination af 60-70 % af befolkningen inden sommeren.
Premierminister Orbán talte om vaccination med østlige vacciner allerede i efteråret, i december ankom den første levering af Sputnik V vaccine til Ungarn. Vacinnen blev efterfølgende testet af det ungarske Statsmedicininstitut i knap 2 måneder, som efter en lang godkendelsesproces, han gav tilladelse til at bruge vaccinen i Ungarn. I sidste uge godkendte instituttet også det kinesiske firma Sinopharms vaccine i en forenklet procedure. Orbán skal ifølge hans egne ord vaccineres med Sinopharms vaccine, fordi Kina beskæftiger sig med covid i længst tid af alle lande. Det sagde Orbán i fredags radiointerview.
Ungarsk regering bestilte to millioner doser af den russiske vaccine Sputnik V, som fungerer som en to-dosis vaccine, dvs. der vil være nok til at vaccinere en million mennesker. Doser til vaccination af 300.000 mennesker ankommer i løbet af februar, 40.000 ankom til Ungarn allerede tirsdag, nok til at vaccinere 20 tusinde mennesker. 500.000 ungarere skal vaccineres i marts, 200.000 i april.
Der er også blevet købt fem millioner doser af Sinopharm vaccine, nok til at vaccinere 2,5 millioner mennesker. Disse formodes gradvist at ankomme i løbet af de næste fire måneder.
I marts skal situationen ifølge Orbán begynde at blive bedre takket være kombinationen af to faktorer – dæmpning af epidemien gennem foranstaltninger og takket være vaccination. Orbán stoler på de kinesiske vacciner, bl.a. fordi et ungarsk mindretal i den serbiske provins Vojvodina samt lande i den persiske bugt bruger dem. Serbien er takket være kombinationen af russiske, kinesiske og vestlige vaccinationer blevet et af de europæiske lande, hvor vaccinering går hurtigst. Ungarn satser dog også på vacciner fra europæiske fællesindkøb. 220.000 ungarere er foreløbigt blevet vaccineret med Pfizer og Moderna.
Vaccination i Ungarn er ledsaget af en levende politisk debat. Nogle oppositionspartier protesterer mod brugen af vacciner, som ikke er godkendt af Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA). Demokratisk Koalition (DK), Socialisterne, Momentum og Párbeszéd samt oppositionsmedierne er imod østvacciner. Regeringen beskylder dem for at sabotere vaccineindsatsen.
Analytiker Péter Krekó fra tænketanken Politisk Capital, som pro-regeringsmedierne kalder for at være forbundet med tidligere socialistiske garniture. Krekó sagde til Politico, at der er en risiko for en underminering af folks tillid til vaccination, og dermed en længerevarende epidemi med flere økonomiske skader og flere ofre samt at disse kunne skade Orbán ved valget i 2022. Proregeringsmedier fortolkede hans udsagn som hans ønske eller instruktion til oppositionen. Krekó klagede efterfølgende over, at han blev fortolket, og at han nu får trusselbeskeder.
Diskussioner handler også om indkøbsprisen, som udenrigsminister Szijjartó ikke ønsker at oplyse. Szijjjartó sagde til medierne at “hver vaccine, der bliver modtaget i Ungarn, er billigere end den, Ungarn ikke kan købe.” Det skønnes derfor, at prisen på den kinesiske vaccine er højere end vaccinnerne fra EU ‘ s fællesindkøb.
93 % af det ungarske sundhedspersonale og de fleste personer i seniorboliger er blevet vaccineret. Der er blevet vaccineret i 1.805 plejehjem, i 64 blev vaccinationen udskudt på grund af smitte. ota