Ungarn afviser kritik af bemyndigelsesloven

Ungarns justitsminister Judit Varga Foto: Elekes Andor


Ungarn: Den ungarske justitsminister Judit Varga afviste både i det østrigske stats-tv ORF og i det tyske dagblad Die Welt EU`s kritik af bemyndigelsesloven vedtaget i Ungarn, som ifølge kritikerne indskrænker demokratiet i Ungarn.

Judit Varga kalder kritikken for fake news som ifølge hende primært bliver til på grund af “ukontrolleret dominans af liberale ideer.” Når pandemien er overstået, vil Parlamentet vedtage afslutning af nødretstilstanden i landet. Denne beslutning skal andre ikke blande sig i, da beslutninger af denne type falder ind under nationale kompetencer, siger hun.


Judit Varga kritiserer eurokommissær Vera Jourová og påpeger, at det ungarske parlament har beføjelser til at annullere nødretstilstanden når som helst. På spørgsmålet om, hvorvidt det er realistisk på grund af Fidesz-KDNP`s 2/3 flertal, siger hun, at kritikernes største problem er de ungarske vælgere.
“Dette er ikke en juridisk, men et politisk problem. Ungarske vælgere besluttede for to år siden at give regeringen et 2/3 dels flertal. Om to år skal vælgerne beslutte igen”, siger hun med henvisning til parlamentsvalget i 2022.


Den vestlige presse har ifølge hende helt misforstået situationen. Parlamentet vil fortsætte “som normalt” indtil den 15. juni, hvor den sædvanlige sommerferie begynder.


Judit Varga kritiserer desuden Europa-Kommissionens tidligere formand, Jean-Claude Juncker, der i et interview i Politico kritiserer den ungarske bemyndigelseslov og giver udtryk for, at han regnede med en mere målrettet indsats fra de europæiske institutioner i sagen. Hans efterfølger, Ursula von der Leyen udsendte nemlig kun en generel erklæring til alle stater uden direkte at nævne Ungarn, som på Vargas initiativ tilsluttede sig erklæringen.

Judit Varga skriver, at Ungarn ikke har noget imod en diskussion om bemyndigelsesloven, men at det ville kræve, at kritikernes orker at læse de tre sider loven er beskrevet på. Afslutningsvis ønsker Varga på Facebook Jean Claude Juncker en lykkelig pensiontilværelse og godt helbred. “ ota

Share This