Undgå at blive snydt i Polen, følg Mr.East vejledning til brug af kreditkort

Den sydpolske by Klodzko Foto: Ota Tiefenböck

Hvert år advarer Mr.East om betaling med kreditkort i Polen. Det gør vi også i år og vi bliver ved med at gøre det, så længe man i Polen praktiserer en betalingsform, hvis eneste formål er at snyde turisterne.

Af Ota Tiefenböck

Polen: Polen har som mange andre lande en ambition om at tiltrække så mange udenlandske turister som muligt, men turisterne skal se sig godt om, når de besøger landet. De polske forretninger har nemlig fundet en smart fidus, hvis formål er at få flere penge ud af udenlandske kunder.

Fidusen hedder ”conversion” eller omregning på dansk, og går i sin enkelthed ud på, at kunden i stedet for at betale i polske zloty kan vælge omregning til danske kroner, således at beløbet bliver trukket i danske kroner. Det lyder sådan set som en god idé, problemet er, at omregningen altid sker til en lang højere kurs. Betaler man i zloty bliver beløbet nemlig omregnet derhjemme til Nationalbankens middelkurser, som er langt lavere.

Conversion er fuldt lovlig, men man skal have mulighed for at vælge, om man ønsker conversion, altså afregning i lokal valuta eller i sin nationale valuta.

Muligheden for at vælge er i mange polske forretninger gjort dog så besværlig eller umulig, at kunden reelt ikke har nogen valgmulighed. Nogle af forretningerne spørger oven i købet slet ikke og ganske automatisk konverterer beløbet til ens lokale valuta, i tilfælde af danske kreditkort danske kroner.

Mr. East har peget på problemet allerede i en artikel i 2014, 2017, 2018 og 2019 og 2020 men har under en nylig rejse til Polen konstateret, at intet er sket og at metoden fortsat bliver praktiseret over hele Polen. Mange steder er det decideret nødvendigt at sige på forhånd, at man ønsker at betale i zloty, ellers bliver ens køb automatisk afregnet i danske kroner. 

Småtterier vil nogen sige, men faktum er, at disse småbeløb hurtigt kan blive til mange penge. Samme taktik bliver nemlig også praktiseret i polske hæveautomater, hvor en hævning af eksempelvis 1000 zloty, nemt kan komme til at koste 100 DKK ekstra. Ligeledes de polske tankstationer, supermarkeder m.fl. praktiserer samme system.

En ekstra service for kunderne vil de polske forretninger og banker formentlig sige. Kunden får en sikkerhed og en fast kurs. Sludder, det er et faktum, at transaktionen altid ender med, at kunden betaler meget mere end nødvendigt, og det er der ingen grund til.

Det skal for en god ordens skyld nævnes, at omregning efterhånden er ganske udbredt ved hævning af kontanter i hæveautomater i hele Europa. Nogle banker i for eksempel nabolandene Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn og i andre lande praktiserer ligeledes denne mulighed for at få flere penge ud af deres kunder. Nogle af bankerne endda forlanger et ekstra gebyr. Gå uden om disse banker!

I 2018 er supermarkedskæden Tesco i Tjekkiet også begyndt at praktisere denne form for omregning, men ellers tyder alt på, at det foreløbigt kun er i Polen, hvor metoden har bredt sig ud til almindelige forretninger, restauranter, tankstationer m.m.

Derfor: Pas på dine penge, hvis ferierejsen går til Polen. Husk altid at forlange betaling i zloty eller at trykke på den røde knap NIE på betalingsterminalen, når du bliver præsenteret for mulighed for afregning i danske kroner

Share This