Underskriver Duda den ny valglov?

Polens præsident, Andrzej Duda Foto: Lukas Plewnia

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Polen: Den polske regering har foreslået en ny valgordning for det kommende valg til Europa-Parlamentet, som vil gavne de store partier og især det Lov og Retfærdighedspartiet.

Og med et flertal bag sig i parlamentet har regeringen ikke problemer med at få forslaget igennem. Opdelingen i valgkredse  betyder, at der reelt skal mellem 16 og 20 pct. af stemmerne til for at få plads i Europa-Parlamentet.

Ordningen vil fx gå hårdt ud over partiet Kuliz-15. Valgordningen giver også de østlige regioner overrepræsentation. Her har Lov og Retfærdighedspartiet særlig mange stemmer. Spørgsmålet er, om præsident Andrzej Duda underskriver loven.

Han har indtil nu formuleret sig “uldent”. På den ene side vil Duda gerne stå sig godt med det højrepopulistiske Kukiz-15, på den anden side behøver han støtte fra Lov og Retfærdighedspartiet for at opnå genvalg i 2020.

De fleste regner med, at han underskriver loven. Følgen af en vedtagelse kan blive, at mindre og mellemstore partier på højrefløjen vil føle sig tvunget til at gå i valgforbund med Lov og Retfærdighedspartiet før valget til maj.

Share This