Underskriftindsamling opfordrer Ukraines præsident til at træde tilbage

Zelenskij Foto- Максим Стоялов

Ukraine: Ukraines nyvalgte præsident Volodymyr Zelenskij har været Ukraines præsident i fem dage, men bliver allerede nu opfordret at gå af.

En underskriftsindsamling, som opfodrer præsidenten til træde tilbage er i løbet af to dage, fredag morgen (kl. 9:45), blevet underskrevet af 45.607 personer og antallet af underskrifter stiger med raketfart.

Underskriftsindsamlingen er offentliggjort på præsidentens hjemmeside, hvor ukrainere har mulighed for at sætte underskriftsindsamlinger i gang. Opnår en underskriftsindsamling 25.000 i løbet af 90 dage, skal den bedømmes af præsidentadministrationen. 

Initiativtageren til indsamlingen Maxim Bezruk mener, at den nyvalgte præsident ikke har støtte fra 73 procent af ukrainere, men kun har misbrugt ukrainernes utilfredshed. Underskriftsindsamlingen løber i de kommende 88 dage og det er allerede nu sikkert, at den vil samle mange underskrifter. ota

Share This