Ultranationalister i Vestukraine afviser at nedlægge våben

Højre Sektors flag, Maidan 2014  Foto: Mstyslav Chernov

Højre Sektors flag, Maidan 2014 Foto: Mstyslav Chernov

Ukraine: Den ultranationalistiske organisation Højre Sektor, som natten til søndag gik til angreb på en lokal sportsklub i den vestukrainske by Mukatjevo, afviser at nedlægge våben. Det skriver ukrainske medier.Grunden til situationen er ifølge nogle medier, at lokalpolitiker og ejer af den lokale sportsklub, Mikhail Lano, gentagne gange har kritiseret Højre Sektor.

Andre medier nævner et sammenstød mellem Højre Sektor og dens modstandere om indflydelse i regionen, hvorefter medlemmerne af Højre Sektor gik til angreb på sine modstandere med våben og granater.

Ifølge Højre Sektor er det tilhængere af lokalpolitikeren Mikhail Lano, som begyndte opgøret og havde overfaldt Højre Sektor medlemmer.

Det ukrainske politi har omringet stedet og opfordret Højre Sektor til at nedlægge våben. Det har ultranationalisterne afvist, medmindre Højre Sektors leder og parlamentsmedlem Dmitro Jarosj opfordrer dem til det. ota

Share This