Ukrainsk statsanklager forlanger 15 års fængsel for Janukovitj

Foto: Ota Tiefenböck

Ukraine: Den ukrainske statsanklager forlanger ved en sag mod Ukraines tidligere præsident Viktor Janukovitj en fængselstraf på 15 års fængsel. Domstolen i Kijev afsluttede torsdag afhøring af sagens vidner. Sagen mod Janukovitj foregår uden, at Janukovitj selv er tilstede, skriver ukrainske medier.

”Millioner af ukrainere lagde deres fremtid i hans hænder, og han har forrådt dem. Som den største bangebuks forlod han landet og skjuler sig i aggressorens land, begrunder statsanklageren sit standpunkt og strafudmåling.

Janukovitj forlod Ukraine den 22. februar 2014 efter urolighederne i Kijev, hvor omkring 100 mennesker mistede livet. ota

Share This