Ukrainsk sproglov fortsat i modvind

Illustrationsfoto: Ota Tiefenböck

Ukraine: Europarådets Venedigskommission fremlagde mandag sin rapport om Ukraines kontroversielle uddannelseslov. Rapporten blev udarbejdet på Kijevs anmodning. Uddannelsesloven suspenderer næsten alle skolelektioner på mindretalssprog. Kommissionen kritiserer dette især for russisk vedkommende og opfordrer til ændringer af loven. Men emnet er kontroversiel i Ukraine, viser ukrainske aviser.

Kommissionen ser et behov for, at Kijev ændrer sin sprogpolitik, siger politolog Ruslan Bortnik i Komsomolskaja Pravda.

“Kommissionens rapport taler ikke i Ukraines favør. Loven skal revideres, retten til klasser på et mindretalssprog må ikke begrænses. Kommissionen omtaler også ordet ‘diskrimination’. Det hele handler egentlig blot om, at Verden og Europa befaler os, hvordan vi skal lave vores sprogpolitik.”

Af historiske grunde skal det ukrainske sprog først og fremmest beskyttes i Ukraine, skriver journalist Valentin Torba i avisen Den, som udgives på både ukrainsk og russisk:

“Hvad angår Venedigkommissionens fokus på beskyttelse af russisk, må man spørge om kommissionen overhovedet forstår situationen i Ukraine. Det må ikke glemmes, at det ukrainske sprog blev diskrimineret i århundreder. Det blev der desværre ikke ændret på med uafhængighed. I det østlige Ukraine og Krim blev det ukrainske sprog undertrykt af russisk. Nu er denne del af Ukraine besat, og en hård politik for russificering bliver skubbet frem, mener Valentin Torba.

Share This