Ukrainsk lov skaber vrede i Ungarn: Glem alt om europæisk integration

Illustrationsfoto: Ota Tiefenböck

Ukraine/Ungarn: En ny uddannelseslov som begrænser brugen af mindretalssprog i Ukraine skaber vrede i Ungarn, som betegner den ukrainske præsident Petro Porosjenkos underskrift af loven som pinlig og forkert.

Ungarns udenrigsminister Péter Szijjártó erklærer på det ungarske udenrigsministeriums hjemmeside, at Ungarn vil besvare det ukrainske tiltag med at blokere for Ukraines europæiske integration.

”Petro Porosjenko har hidtil talt om europæisk Ukraine, men det kan han fra dette øjeblik godt glemme alt om, da Ungarn vil blokere for alle initiativer for Ukraine i internationale organisationer og EU, siger han.

Den nye lov begrænser brugen af andre sprog end ukrainsk og rammer etniske mindretal i landet. Foruden russere også rumænere, ungarere og polakker. Flere europæiske lande har kritiseret loven, som træder i kraft i 2018. ota

Share This