Ukraines økonomi – de svære valg
Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU
Ukraine: Den økonomiske politik under Volodymyr Zelensky og hans regering er modsætningsfyldt og ikke særlig meningsfuld, en klassisk populisme med løfter til befolkningen, der umuligt kan holde i praksis. Det konstaterer Konstantin Skorkin i en analyse for ”Carnegie Endowment” (12.11.19).
Ved sin tiltræden erklærede den ny ministerpræsident Oleksiy Hunczaruk en årlig økonomisk vækst på 5 til 8 pct., men Den Internationale Valutafonds (IMFs) og regeringens eget budgetforslag for 2020 taler om en vækst på 3 pct. I 2018 var væksten 2.5 pct., for 2019 er den beregnet til 4.6 pct. Ukraines økonomi er stadig, hedder det i analysen, alt for afhængig af eksport af råmaterialer, og her er den fremtidige prisudvikling usikker. Faren for fortsat handelskrig mellem USA og Kina har allerede bragt priserne på metaller, herunder jern ned. Skulle priserne på korn også gå ned, vil det ramme den ukrainske økonomi ekstra hårdt.
Indtil nu er det lykkes at holde kursen på den ukrainske valuta (hryvnia) stabil og ad den vej undgå prisstigninger på importerede varer og tjenesteydelser. Et fortsat stort problem er den høje udlandsgæld. I 2020 vil ikke mindre end en tredjedel gå til tilbagebetaling på gælden. Der er ingen anden udvej end at låne flere penge, derfor satses der på at få nyt lån fra IMF på mellem 5 og 10 mia. dollar over de næste tre til fire år.
Indtil nu er forhandlingerne med IMF ikke gået godt. IMF kræver en større indsats mod korruption, ændringer af det juridiske system, ”large-scale” privatiseringer og åbning af markedet for køb af jord, herunder også landbrugsjord. Det sidste er også en del af Zelensky’s eget økonomiske program. De første store privatiseringer ventes at finde sted i foråret 2020 og vil omfatte energi, maskinbygning og kemisk industri. Erfaringerne viser, at dette ikke bliver let af få gennemført. En potentiel storkøber vil kunne være Kina, og det behager bestemt ikke USA. Det menes at salg af landbrugsjord vil kunne indbringe ikke mindre end 22.5 mia. dollar, men også det volder problemer. Følgen af salg af landbrugsjord er formodentlig prisstigninger på basale varer. Omkring halvdelen af befolkningen (49.1 pct.) er iflg. meningsmålinger imod frit salg af landbrugsjord. Salget vil formentlig mest gå til udlandet. Derfor har Zelensky erklæret, at kun folk bosiddende i Ukraine skal have ret til at købe jord, og landmænd skal have kompensation. Oppositionen i parlamentet udnytter naturligt nok frygten.
Omfanget af udenlandske investeringer i Ukraine har over de seneste år ikke været imponerende, for hele 2018 var de 2.4 mia. dollar, langt under de beløb (ca. 12 mia. dollar), som ukrainere i udlandet sender hjem. Dertil kommer usikkerhed om gasaftalerne med Rusland i kølvandet med anlægget af Northstream II. De 3 mia. dollar i transitindtægter er i fare, hvis Ukraine ikke når frem til en aftale med Rusland.
Northstream II selv har bedyret, at transit via Ukraine ikke behøver at ophøre. Men det forudsætter en langsigtet aftale. Zelensky og hans regering vil meget gerne kunne opfylde løfterne om højere lønninger og pensioner. Der er afgivet løfter om stigninger på op til 50 pct. frem til 2022. Om de løfter kan indfries, er højst usikkert.
Kort sagt, regeringen søger at nå frem til en balance mellem økonomisk ansvarlighed på den ene side og løfter om højere velstand på den anden. Upopulære økonomiske reformer vil hæve Ukraines kreditværdighed, men formodentlig også føre til sociale protester, i værste fald i stil med dem vi har oplevet i Bolivia, Argentina og Chile.