Ad

Ukrainere i Rusland skal ikke stemme ved ukrainsk præsidentvalg, på grund af sikkerhed


Et valgsted i den ukrainske hovedstad Kiev Foto: Ota Tiefenböck

Ukraine/Rusland: Der bliver ingen valgsteder for ukrainere i Rusland, når ukrainerne den 31. marts skal vælge landets præsident for de kommende fem år. Det meddeler Ukraines udenrigsminiter Pavlo Klimkin, skriver Ukrajinskaja Pravda.

Pavlo Klimkin begrunder beslutningen med sikkerhed.

”Hovedmotivet, som er grunden til lukningen af valgstederne i Rusland, er naturligvis sikkerhed, siger han til Ukrajinskaja Pravda.

Ukraine er ifølge Klimkin bekymret for sine borgere, som vil kunne blive udsat for repression fra de russiske myndigheders side.

Kritikkerne af lukningen af valgstederne i Rusland ser anderledes på sagen. De betragter beslutningen som et forsøg på at sikre Ukraines nuværende præsident Petro Porosjenkos sejr, da hovedparten af ukrainere i Rusland formentlig vil stemme på andre kandidater end Porsojenko. ota