Ukraine vil droppe russisk gas
Ukraine/Rusland: Ukraine ønsker ikke længere at købe russisk gas. Det siger den ukrainske energiminister Volodymyr Demtjustjyn ifølge det ukrainske nyhedsbureau Unian.I hvert fald så længe Rusland forlanger en alt for høj pris for gassen. Ukraine kan ifølge Volodymyr Demtjustjyn klare sig med den reversgas, som landet køber af EU, da det er til en lang billigere pris.
Rusland skal ifølge Volodymyr Demtjustjyn sætte prisen ned på omkring 250 dollars, hvis den russiske gas skal være interessant for Ukraine.
Aftalen mellem Ukraine og Rusland udløber ved udgangen af marts og skal fornyes. Rusland og Ukraine mødtes til et møde fredag, hvor Rusland forlangte en pris på 348 dollars per tusind kubikmeter gas. En pris, som ifølge Ukraine er alt for høj.
Ukraine vil ifølge Volodymyr Demtjustjyn stoppe indkøb af russisk gas per. 1. april. ota