Ukraine: Økonomiens tilstand

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Ukraine: I 2019 var der naturligt nok stort fokus på den politiske udvikling Ukraine, frem for alt præsidentvalget og parlamentsvalget. Men hvad er økonomiens tilstand? Det spørgsmål forsøger Lyubomyr Shavalyuk at besvare i en analyse i ”Ukrainian Week” (11.2019).

Billedet er meget uensartet. På den ene side har Ukraine over de senere år haft en pæn økonomisk vækst, lønstigningerne har på årsbasis været på over 10 pct., men er alligevel under niveauet for 6 år siden, målt efter opgørelser i dollar (”dollar-ekvivalenter”).  Produktiviteten er vokset en del, så de internationale rating-bureauer vurderer Ukraine noget mere positivt. På den anden side er der dem der frygter en ny økonomisk krise. Industriproduktionen faldt i de første kvartaler af 2019, der er kronisk underskud på statsbudgettet, inflationen er højere end forudset af Nationalbanken dollarens værdi er steget. 

Opgørelser efter 2. kvartal viste, at Ukraines bruttonationalprodukt (BNP) målt i faste priser er på 7.2 pct. under niveauet i 2013, opgjort i dollar. Men tallet varierer efter fastsættelsen af værdien af dollaren. Værditilvæksten er vokset i 9 sektorer ud af i 17 industribrancher, og især inden for IT og telekommunikation. Hryvnaen, den ukrainske valuta, blev i de første kvartaler revalueret. I forening med lav rente har det svækket interessen for at købe ukrainske statsobligationer. 

Den finansielle sektor under ét har været førende, når det gælder reformer og øget produktivitet. Hele 100.000 er blevet afskediget siden 2013. Resultatet er tydeligt, overskuddet og den finansielle soliditet er vokset markant. Bygge- og anlægsvirksomhed har også haft betydelig vækst. Det er sket samtidig med en 20 pct. nedgang i antallet af ansatte. Med andre ord, er produktiviteten også her vokset. Følgen har været kraftige lønstigninger efter omregning til dollar (dollar-ekvivalenter). Udviklingen inden for landbrug, skovbrug og fiskeri har derimod været skuffende, i hvert fald når vi ser på de første kvartaler af 2019. Her har stigningen kun været på 0.9 pct. over de sidste 6 år. Produktiviteten er dog steget en del. Landbruget, hedder det i analysen, hører til de mest sårbare erhverv, er meget følsom over for udsving i den ukrainske valutas (”hryvnaen”) værdi, høstens størrelse og forholdene globalt på markedet for landbrugs- og fødevarer. Dertil kommer klimatiske forhold. Især det sydlige Ukraine blev ramt af tørken i 2019.   

Industrien har skuffet mest. Arbejdsproduktiviteten er under ét vokset med 7.2 pct., men værditilvæksten dalet med 20 pct. over de sidste 6 år. Der er enkelte undtagelser, olie og træforarbejdning og biler. Krigen i Donbas og den voksende protektionisme globalt har sat sine spor. Dertil kommer, at store virksomheder fortrinsvist ejes af oligarker. Oligarker har normalt lav evne til at modernisere virksomheder og gøre dem konkurrencedygtige. Lønningerne er stadig lave. Det har ført til, at mange ansatte på store virksomheder har valgt at søge arbejde i udlandet.

Zelenskij har lagt op til dybe reformer, frem for alt at få nedbragt korruptionen og moderniseret industrien. Mange forslag er blevet lagt på bordet. Men let bliver det ikke at få dem gennemført i praksis. At få ”af-oligarkiseret” den ukrainske økonomi er særlig svært. Neddrosling af konflikten i Donbas vil afgjort hjælpe, i hvert fald vil udlandets interesse i at investere i Ukraine blive større.