Ukraine og visumfriheden, erfaringerne indtil nu

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Ukraine: I 2017 fik Ukraine visumfrihed til EU. Der skal bruges biometriske pas, og der skal oplyses om rejsens formål og det beløb, den rejsende har til rådighed.  Sker der mærkbare tilbageskridt, fx flere afvisninger ved grænsen og øgede sikkerhedstrusler, vil visumfriheden kunne blive trukket tilbage. Erfaringerne indtil nu, skriver Iryna Sushko i det tyske “Ukrainen-Analysen” er følgende:

– 500.000 ukrainere benyttede visumfriheden i 2017, men det reelle tal for ukrainsk indvandring er meget større, da mange er rejst til EU via 3. lande, fx via Balkan og Tyrkiet

– der er udsted 4 mio. nye pas siden 2017

– antallet af afviste ved grænsen pga. mangelfulde oplysninger etc. steg med 50 pct. Iflg. Frontex blev 37.117 ukrainere afvist ved grænsen i 2017.

– afvisninger pga. falske visa er faldet mærkbart pga. visumfriheden.  De fleste, ca. 800, har forsøgt sig med falske polske visa.

– flere fra Østukraine har via visumfriheden søgt til Europa, færre til Rusland

Målet med visumfriheden er øget mobilitet, mange EU-lande ønsker mere ukrainsk arbejdskraft, og modernisering i Ukraine selv, frem for alt bekæmpelse af korruptionen. Målet er også et tættere samarbejde med Europol og Eurojust, EU’s to retsinstanser, med det formål at formindske terrortruslen og øge sikkerheden. Desværre kniber det stadig med korruptionsbekæmpelsen, eksempelvis systemet med elektroniske indkomsterklæringer for højtstående politikere og embedsfolk. NABU, antikorruptionsbureauet virker mildt sagt ikke godt. kun få toppolitikere og embedsfolk er indtil nu fanget i korruption. Problemet er, hvad der sker på sigt efter indførelsen af visumfrihed. Erfaringerne fra Moldova, skriver Sushko, er ikke for gode. EU planlægger i øvrigt over de næste to år at indføre et nyt system for indvandring (“ETLAS”).