Ukraine og Nordmakedonien vælger præsident

Et valgsted i Kharkiv ved det seneste præsidentvalg Foto: Ota Tiefenböck

Nordmakedonien/Ukraine: I dag afholdes anden runde af det ukrainske præsidentvalg, hvor nuværende præsident Petro Porosjenko står imod komikeren og tv-stjernen Volodymyr Zelenskij. Ifølge de seneste meningsmålinger vil valget ende med en klar sejr til Volodymyr Zelenskij, men alt kan ske i ukrainsk politik

Zelenskij er blevet populær på grund af den nuværende præsidents brudte løfter, den enorme korruption i landet samt ukrainernes mistede tillid til politikerne generelt. 34 millioner stemmeberetigede ukrainere vil beslutte, hvem af de to præsidentkandidater løber med sejren.

Ligeledes i Europas nye land, Republikken Makedonien, bliver der i dag afholdt et præsidentvalg. Hovedudfordringen ved valgets første runde i Nordmakedonien bliver formentlig vælgerdeltagelsen, som mindst skal være 40 procent for, at valget bliver gyldigt. Ifølge meningsmålingerne vil den regerende koalitions kandidat Stevo Pendarovski vinde valget med 27 procent af stemmerne, umiddelbart før kandidaten for oppositionspartiet VMRO-DPMNE, Gordana Siljanovska. Valgets tredje kandidat Blerim Reka får formentlig 11 procent af stemmerne. Det er derfor mere eller mindre sikkert, at valget først bliver afholdt i anden runde.

Share This