Ukraine meddeler første coronavirus dødsfald og lukker grænsen
Ukraine: Ukrainske myndigheder meddeler det første dødsfald på grund af coronavirus og vil fra mandag vil lukke landets grænser for alle udenlandske statsborgere. Beslutningen vil foreløbigt gælde i to uger, skriver ukrainske medier.
“Landets sikkerhedsråd vil træffe en videre beslutning efter to uger, alt efter situationens udvikling, siger rådets næstformand Oleksij Danilov.
En 71-årig kvinde er død på grund af coronavirus. Der er foreløbigt kun registreret tre smittede personer i Ukraine. Eksperter sætter dog spørgsmålstegn ved de ukrainske sundhedsmyndigheders troværdighed og hvorvidt det ukrainske sundhedsvæsen over hovedet er i stand til at teste de smittede. ota