Ukraine lige nu: Alles krig mod alle

kijev

Kijevs varehus ZUM på hovedgaden Krestjatik Foto: Ota Tiefenböck

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Søren Riishøj_2Ukraine: Den måske mest bekymrende faktor i ukrainsk politik lige nu er tegnene på voksende utilfredshed blandt oligarkerne, som præsident Porosjenko indtil nu har evnet at forlige sig med.

Meget tyder således på, at Kolomojski planlægger en politisk offensiv for at reetablere sin tidligere så stærke position inden for olie-og gassektoren. Det konstaterer Bohdan Butkevych i en interessant analyse i ”Ukrainian Week”.

Det vi oplever, har nærmest karakter af en ”alles krig mod alle”. At Porosjenko stadig holder fast i Borys Losjkin som sin statschef skyldes mest, at denne er ”forbindelsesofficer” til oligarkerne og derfor svær at undvære. Han vil derfor forblive i præsidentens rådgiverstab, hvor vi nu også finder Ihor Raynin, også forretningsmand.

Udnævnelsen af ham viser, at Porosjenko på ingen måde er til sinds at ændre politisk stil. Politik i Ukraine lige nu, siger Butkevych, er kendetegnet ved, at regeringskoalitionen bestående af Porosjenkos Blok og Folkefronten forsøger at opretholde politisk ro og undgå nyvalg.

Timosjenkos Fædrelandspartiet (”Batkivshchyna”) og Ljasjko’s Radikale Parti optræder som en populistisk Blok, der efter bedste evne forsøger at skaffe sig selv stemmer gennem løfter, der skal begrænse de økonomiske byrder for befolkningen. Oligarker og politiske partier kæmper om indflydelse på medierne på bekostning af ”chokoladekongen” (Porosjenko).

Tidligere medlemmer af Regionernes Parti eller knyttet til partiet, fx Rinat Akhmetov og Dmytro Firtash, ligesom helt nye aktører, herunder ejere af nyoprettede partier som ”Vidrodzhennya”, ”Zhyttya”, ”Uspishna Kraina” og ”Venstreunionen” har efterhånden en forholdsvis stærk position på mediemarkedet.

På den liberale del af det politiske spektrum har vi fået nye partier som Demokratisk Alliance og Saakasjvilis planlagte parti ”Khvulya” (”Bølgen”), som slår sig stort op på korruptionsbekæmpelse. Om de nye liberale partier kan udfordre Sadovy’s ”Samopomich”, er på indeværende tidspunkt svært at sige.

Alt i alt må vi konstatere, at ukrainsk politik i efteråret 2016 er kendetegnet ved en skrøbelig og potentielt meget farlig ”balance”.

Share This