Ukraine: Grænsen til Rusland under kontrol
Ukraine: Ukrainsk militær konrollerer nu landets grænse til Rusland. Det siger den ukrainske forsvarsminister, Michajlo Koval og tilføjer, at Ukraine nu kan hindre russisk eksport af våben og ammunition til prorussiske separatister.
Den ukrainske præsident Petro Porosjenko meddelte mandag, at sikringen af grænsen til Rusland er afgørende for løsningen af konflikten I Østukraine samt en våbenhvile og kom i dag med en fredsplan på 14 punkter.
Planen indeholder blandt andet amnesti for separatisterne, hvis de nedlægger deres våben, oprettelser af korridorer, så eventuelle russiske statsborgere, som har kæmpet på separatisternes side kan vende hjem, men også oprettelse af en 10 kilometers lang zone omkring den russiske grænse. ota