Ukraine fortsætter “hvor er det synd for os” stilen, reformer fortsat kun på tegnebrættet

Ukraines kontroversielle helt Stepan Bandera Foto: Ota Tiefenböck

Ukraines kontroversielle helt Stepan Bandera Foto: Ota Tiefenböck

Af Ota Tiefenböck

OTaUkraine/Polen: Den 22. juli, vedtog det polske parlament en resolution, som karakteriserer de ukrainske nationalisters behandling af polakker i Volhynien i 1943-1945 som folkedrab. I disse dage er det de ukrainske lovgivere, der vil svare igen og skal stemme om at erklære polske aktiviteter i Ukraine i 1919-1951 for folkedrab.

De mange nye folkedrab betegnelser, der i de seneste dage bliver vedtaget eller diskuteret, hvorvidt de skal vedtages, tyder på, at der efterhånden er gået lidt inflation i folkedrab betegnelsen, som mere er blevet et politisk og nationalistisk værktøj end at ære mindet om de mennesker, som i sin tid mistede livet. Denne tendens gælder ikke mindst i Ukraines jagt efter en ny identitet, som et land med nye helte og ikke mindst uretfærdigheder begået på landets befolkning.

De ukrainske politikere er ikke ligefrem kendte for sin effektivitet. Mange af de reformer, som Ukraine har forpligtet sig til i forhold til IMF, for at få udbetalt økonomisk hjælp, er fortsat kun på tegnebrættet eller mere tale end handling hos de ukrainske politikere. Samme gælder de samfundsændringer, ukrainerne kæmpede for på Maidan. De ukrainske politikere synes dog til gengæld at være bemærkelsesværdigt effektive, når det gælder om at fortælle andre, hvor uretfærdigt Ukraine bliver og er blevet behandlet i historiens gang. Det tog de ukrainske politikere ganske uhørt kun omkring 10 dage, at reagere på polakkernes folkedrab vedtagelse og bringe sagen op i det ukrainske parlament.

Det ukrainske tiltag viser endnu engang, at de ukrainske politikere mere er optaget af, hvad andre har gjort eller gør mod Ukraine og hvor synd det er for landet, end hvad de selv kan gøre for landets befolkning. Ukraine trænger i den grad til politiske reformer, ikke mindst udryddelsen af den allesteder nærværende korruption. Landet er derudover på randen af økonomisk kollaps, men det ser ikke ud til at bekymre de ukrainske politikere, som blot fortsætter stilen med, hvor uretfærdigt Ukraine bliver og er blevet behandlet i historien og hvor synd, det egentlig er for landet.

Det er nemlig langt nemmere, mere behageligt og meget mere sikkert for de ukrainske politikere at puste til den voksende ukrainske nationalisme, end at kæmpe for reformer som i sidste ende kunne vise sig at kunne true deres egen eksistens og deres høje økonomiske status i det ukrainske samfund.

Share This