Ukraine, den besværlige reform af landbruget
Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU
Ukraine: Landbruget er blevet én af de mange udfordringer for Ukraines præsident, Volodymyr Zelensky. Både Den Internationale Valutafond (IMF) og EU kræver liberalisering af salg af landbrugsjord, men det har mildt sagt været svært at overbevise flertallet af befolkningen om nødvendigheden af at gøre det.
At dømme efter meningsmålinger er mindst 70 pct. af befolkningen imod. Som Oleksandra Iwaniuk skriver i en analyse for det polske ugeskrift ”Polityka” (4.2020) har spørgsmålet om ejendomsretten til jord været diskuteret og været på dagsordenen lige siden 1991.
Før 1991 var Ukraines sortjord-områder et meget langt stykke Sovjetunionens ”kornkammer”. Uafhængigheden var for mange i landdistrikterne forbundet med muligheden for at eje egen jord. Landbruget var jo kollektiviseret i sovjet-tiden, ”Holodomor”, sultkatastrofen 1932-33 og Stalins terror er stadig et tragisk minde.
Efter uafhængigheden fik tidligere medlemmer af kollektivbrugene (”kolkhozer”) mulighed for at købe fra 2 op til 5 ha landbrugsjord. På den måde blev 7 mio. ukrainere ejere af omkring 27 mio. ha jord. For at forebygge jordspekulation blev der indført midlertidigt forbud mod handel med jord. Så enten måtte ejerne selv dyrke jorden eller alternativt leje den ud til store landbrugsenheder, også kaldt ”agroholdnings”. De fleste valgte at udleje jorden, da de manglede penge til at modernisere og effektivisere driften. Bankerne var ikke indstillet på at yde lån.
Skiftende regeringer har lovet at fjerne moratoriet på salg af landbrugsjord, men det er ikke sket. Problemet, skriver Iwaniuk, er at produktiviteten i ukrainsk landbrug er betydelig lavere end i vestlige lande og sågar i Rusland. Følgen er udvikling af en ”grå sfære” og kæmpestore profitter for store ”agroholdings”, der i praksis har været fritaget for beskatning. Så ”agroholdinger” har som branche ivrigt og med stor effekt lobbyet imod frit salg af landbrugsjord.
Der bliver slået på, at frit salg af jord kun vil være til fordel for oligarker og udenlandske ejere, det være sig kinesere, amerikanere eller sågar russere. Eksperter fra Verdensbanken mener, at forestillingen om udlandets store interesse i at købe jord i Ukraine er endda stærkt overdrevet. Nogle udenlandske firmaer har over årene har fået ret til at investere, fx den amerikanske ”AP Group” og det fransk-amerikanske ”Argo Genereation” og ”Agromino”.
Sidste år opkøbte det saudiarabiske Mrja 165.000 ha jord. Men udenlandske ejere står kun for ca. 3 pct. af den samlede landbrugsjord, 5.2 mio. ha. Den andel vil helt sikkert vokse i tilfælde af en liberalisering af loven. Bliver liberaliseringen af salg af jord begrænset til at omfatte ukrainere vil det primært gavne lokale oligarker og føre til et stærkt monopoliseret marked. Som sagt, modstanden mod liberalisering er stadig høj.
En af kritikerne er Julia Timosjenko, der siger, at salg er jord godt nok vil give staten store engangsindtægter, men overdrage jorden til oligarker. Modstanden findes også inden for præsidentens eget parti, ”Folkets Tjener”. En liberalisering vil formentlig i første omgang kun give ukrainske statsborgere ret til frit at købe landbrugsjord, og der vil formentlig blive indført bedre lånemuligheder for mindre private brug.
Afholdelse af en folkeafstemning har været på tale mange gange. I parlamentet er fremsat ikke mindre end 4018 ændringsforslag til loven, og ordet ”folkeafstemning” (”referendum”) har her været nævnt flere tusinde gange! Modstandere har blokeret parlamentets tilhørerpladser.
Forrige præsident Pedro Porosjenko turde af gode grunde ikke forholde sig til emnet før præsidentvalget, der var svært for ham i forvejen. At Igor Kolomoiski, oligarken der støttede Zelensky med penge under valgkampen, er stærkt imod en liberalisering, kan ikke overraske nogen. Kort sagt, Zelensky står over for meget svære valg, ikke alene når det gælder om at få skabt fred i Donbas, men bestemt også når det gælder salg og ejendomsret til landbrugsjord.