Ad

Ujgurerne i Kasakhstan

Almaty i Kasakhstan Foto: Ota Tiefenböck

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Kasakhstan: Over de sidste måneder har interneringslejrene for muslimske tyrkisksprogede ujgurere i Xinjiang i det nordvestlige Kina i høj grad været i verdensoffentlighedens søgelys. Udviklingen i Xinjiang berører i høj grad nabolandet Kasakhstan.

Kina har en 1600 km grænse med Kasakhstan. Xinjiang er vigtig som led i kommunikationen til Centralasien og videre til Europa. Her bor omkring 240.000 ujgurere. Samlet udgør ujgurerne mellem 12 og 15 mio. Som Verena la Mela gør opmærksom på i en analyse for Østeuropa studier i Bremen, har der i lyset af den voksende spænding i Xinjiang været en konstant stigning i indvandringen af ujgurere til Kasakhstan.

Mange rejser ind uden indrejsedokumenter, hvilket gør selve registreringen vanskelig. De fleste bor i mindre byer og i landdistrikterne og ernærer sig typisk ved landbrug, gartneri og grænsehandel. Grænsehandelen voksede stærkt efter Sovjetunionens opløsning.

Ikke at være kasakhstaner, dvs. tilhøre den titulære etniske gruppe, indebærer visse handicaps, især på uddannelsesområdet. De facto er ujgurerne også udelukket fra politiske embeder og regeringsposter. Ujgurerne har dog 60 egne skoler og også en egen avis. Men de har klaget over tilbageskridt.

Ujgurerne har før, især i begyndelsen af 1900-tallet og i 1960erne indvandret til Kasakhstan, så vi har ikke at gøre med en homogen gruppe. Det nøjagtige etniske tilhørsforhold kan være svært at fastslå.

Sproget volder problemer, for Kasakhstan bruger kyrilliske bogstaver. Blandt ujgurerne finder vi flere forskellige netværk , fx “Mechrep” og “Tschai”. De mange kinesiske investeringer, især inden for infrastruktur i Kasakhstan tvinger regeringen til fortsat at opretholde gode politiske forbindelser til Kina.