Udvisning af russiske diplomater: Godt eller skidt?

Illustrationsfoto: PC Matt Hone

EU/Rusland: Flere EU-medlemsstater, USA og andre lande, har udvist omkring 137 russiske diplomater i reaktion på forgiftningen af ​​dobbeltagenten Sergej Skripal og hans datter i Salisbury. Nogle kommentatorer roser landenes enhed og solidaritet med Storbritannien. Andre kritiserer udvisningen og mener, at vesten har valgt den nemme løsning.

Theresa May har scoret en sejr ved at overtale sine allierede til at vedtage en hård linje over for Moskva, skriver BBC med tilfredshed:

“De kollektive udvisninger fra USA og EU-landene er et bemærkelsesværdigt bevis på solidaritet med Storbritannien, især fordi det kommer på et tidspunkt, hvor forbindelserne mellem EU og Storbritannien er belastede på grund af Brexit-forhandlingerne. Donald Tusks bemærkning om, at supplerende foranstaltninger kan komme på tale, er et signal til Moskva, som nu overvejer sin reaktion. Det er en betydelig diplomatisk sejr til premierminister Theresa May, mener BBC.

“Denne gang vil Kreml’s strategi ikke betale sig, skriver Corriere della Seras EU-korrespondent Franco Venturini:

“Et af de vigtigste mål for den russisk-sovjetiske strategi har altid været at opdele Vesten og svække den transatlantiske alliance. De sidste år har Putin uden tvivl gnedet sine hænder af glæde. Men efter forgiftningen af ​​den tidligere spion Skripal og hans datter ser vi nu et vendepunkt. Fordi solidaritet med Storbritannien er tydelig. Solidaritet, som i det splittede Europa også må ses som en velkommen politisk mulighed. En anden politisk mulighed har at gøre med Trump og hans holdning til Europa, skriver Corriere della Sera.

Den orkestrerede udvisning af russiske diplomater følger et alt for forsimplet mønster, skriver den tjekkiske avis Mladá fronta Dnes.

“Vladimir Putin er nu ansvarlig for alt det onde i verden. For Ungarns euroskeptiske holdning, folkeafstemningen i Holland, den franske højrefløj, den succesfulde Brexit-kampagne og Donald Trumps sejr. Det er underligt, at han ikke også få skylden for barselfeber i Zimbabwe. Det passer med denne tendens, at Kreml bliver holdt ansvarlig for angrebet på Skripal og hans datter automatisk og uden en undersøgelse, skriver Mlada Fronta.

Udvisning af russiske diplomater er et udtryk for falsk solidaritet med Storbritannien, mener det schweiziske dagblad Der Bund.

“Det er ingen hemmelighed, at der i årevis er blevet vasket enorme mængder penge fra Moskva i Themsen og investeret i ultra-dyr fast ejendom. London City og dens britiske skatteparadis er perfekt til denne slags forretninger. Sande venner ville have opfordret den britiske regering til at reagere på nervegasangrebet ved endelig at dræne oligarkernes muligheder for at kunne opnå deres priviligerede investor-visum og investere penge af tvivlsom oprindelse, mener Der Bund.

Udvisning af russiske diplomater vil ikke hjælpe efterforskningen af sagen, mener den russiske avis Izvestija.

“Masseudvisning” som et show af solidaritet “med et land, der ikke engang kan udføre en kompetent politiundersøgelse i sine provinsområder, er en overraskende og af hidtil uset karakter. Det er bemærkelsesværdigt, at amerikanerne ikke har forsøgt at sende deres FBI-specialister for at hjælpe briterne, som de normalt gør i sådanne tilfælde. Det plejer være standard praksis. FBI besøger ofte andre lande med varierende grad af succes. Men her har enten Theresa May afvist tilbuddet eller også har ingen ønsket at afdække sandheden. En kollektiv erklæring af protest af denne art giver i ingen mening, skriver Izvestija. ota

Share This