Udtalelser om transkvinder i kvindesport var som at træde i hvepserede, nu siger hun undskyld

Navratilova Foto- Author Robbie Mendelson

Tjekkiet/USA: Angreb og trusler får den tjekkisk-amerikanske tennisstjerne Martina Navratilova til at opgive kampen for forbud af transkvinders deltagelse i kvindesport. Martina Navratilova kritiserede på Twitter og efterfølgende i The Times transkvinders deltagelse i kvindesport, men har søndag smidt håndklædet i ringen og valgte at trække sine udtalelser tilbage.

Navratilova giver på sin hjemmeside udtryk for, at hun efter sin udtalelse, hvor hun bl.a. sagde, at kvinder med penis ikke skal have lov til at deltage i kvindesport, er blevet udsat for en række trusler og personlige angreb.

Hun sammenligner sin udtalelse med at træde i en hvepserede, og vælger at sige undskyld. Hun understreger, at hun intet har imod transseksuelle.

“Det er vigtigt for mig at sige, at jeg er tilhænger af demokrati, lige rettigheder for alle og lige behandling af alle. Når jeg taler om at sportsreglerne skal være fair, forsøger jeg på ingen måde at hindre de transseksuelle i at leve et værdigt liv, skriver Navratilova på sin hjemmeside. ota

Share This