Udlændingegrænsen – russisk fodbolds forbandelse

Det russiske fodboldlandsholds seneste fiasko på den største scene kan spores tilbage til en famøs lovgivning fra 2005.

Af Toke Møller Theilade

Ruslands dårlige præstationer ved EM har affødt en heftig diskussion om, hvorfor landsholdet altid skuffer på den største scene. På nuværende tidspunkt har godt og vel 900.000 skrevet under på en underskriftindsamling, der kræver, at samtlige spillere på det russiske landshold bliver udskiftet, imens præsidenten i det russiske fodboldforbund (RFU) Vitaly Mutko, der også er russisk sportsminister, har udtrykt et behov for at genopbygge landsholdet omkring spillere med ’en enorm lyst til at spille for deres land’.

Den mest ærlige dom over landsholdet kom dog fra den nu tidligere landstræner Leonid Slutsky, der i et interview med Sports.ru fortalte om en samtale han havde med en gruppe spillere efter 3-0 nederlaget til Wales i den sidste gruppekamp.

”Spillerne og jeg evaluerede vores niveau meget ærligt, og vi sagde alle sammen: ’Vi er lort,’”

”Vi bliver nødt til at acceptere dette. Ligesom alkoholikere skal sige: ’Ja, jeg er alkoholiker.’ Det er en absolut nødvendig del af bedringen. Desværre er det ikke alle spillerne, der har indset dette, og det mener jeg er vigtigt. Det tillader dig at bevæge dig fremad om end langsomt.”

Den offentlige kritik af landsholdet er eksploderet på det seneste efter, at en video, der viser stjernerne Aleksandr Kokorin og Pavel Mamaev feste i Monte Carlo har set dagens lys. På videoen ses de to profiler ryge vandpipe og drikke dyr champagne, imens de hører den russiske nationalmelodi, og Vladimir Putins talsmand Dmitry Peskov har sidenhen kaldt deres opførsel for en ‘skamplet’. Begge spillerne er siden blevet straffet af deres klubber, og Mutko har forlangt at alle landets klubber ’tager et nærmere kig på deres spilleres opførsel..

Monte Carlo fest viser Ruslands problemer

Tabloidmediet Life.ru, der delte videoen som de første, har regnet ud, at de to spillere brugte omkring 250.000 euro på champagne i løbet af aftenen. På trods af, at både Kokorin og Mamaev har sagt, at det egentlige tal var meget lavere, så er de stadig blevet symboler på de overbetalte, underpræsterende og dovne spillere fra den russiske Premier League.

Grundlaget for denne kliche blev dannet i 2005, da RFU indførte en grænse på udenlandske spillere i russisk fodbold. Denne grænse betød, at alle klubber skulle have mindst fire russere på banen hele tiden, og tanken var, at dette kunne udvikle de russiske fodboldspillere, da de ville få mere spilletid. Siden dengang er grænsen flere gange blevet diskuteret og ændret, for eksempel fra de oprindelige syv tilladte udlændinge i startopstillingen til de nuværende seks, men resultatet har været det samme. På papiret lød ideen god, men resultatet har været, at de russiske spillere ikke længere skal kæmpe ligeså hårdt for deres pladser i startopstillingen, og den manglende konkurrence internt i trupperne har skabt spillere, der er for tilfredse til at udvikle sig. Ydermere har det medført en hård konkurrence om de bedste spillere med russisk statsborgerskab, hvilket i gennem de sidste år både har ruineret klubber og gjort spillerne så rige, at de aldrig vil forlade deres hjemland for at spille for bedre klubber i udlandet.

Hvor målet var at sikre spilletid til især de unge talenter, så har resultatet faktisk været det stik modsatte, da de ældre spillere nu i stedet bliver i Rusland i stedet for at forlade landet i jagten på sportslig succes i større klubber og ligaer i udlandet. Når de bedste russiske spillere bliver hængende, så kommer der dermed ikke de huller i trupperne, som man i andre lande ser blive udfyldt af talenter. Mulighederne for at komme tættere på startopstillingen er derfor små.

For at få bekræftet det negative billede af tilstanden af russisk fodbold, skal man blot tage et kig på den 23-mands trup som blev sendt til EM i Frankrig. Med en gennemsnitsalder på 28,57 år var det den fjerde ældste ved slutrunden, og CSKA Moskva midtbanespilleren Aleksandr Golovin var den eneste spiller yngre end 25 år. Ser man bort fra Roman Neustädter, der fik sit russiske pas mindre end en måned før turneringens start og brasiliansk fødte Guilherme, så spillede samtlige spillere ydermere i den hjemlige liga, og angriberen Fedor Smolov var den eneste i truppen, der havde prøvet lykken udenfor Rusland. Han spillede 11 kampe for hollandske Feyenoord i 2010.

Ser man nærmere på data fra den foregående 2015/2016 sæson, så tegner der sig også et deprimerende billede. Ikke en eneste russisk spiller på 21 eller under nåede 1800 minutter, hvilket svarer til 2/3 af den samlede spilletid, i løbet af sæsonen.

Sammenlignet med de største ligaer i Europa, så er de unge hjemlige spilleres antal minutter i løbet af den foregående sæson nærmest tragikomisk. Selvom den russiske liga spiller færre kampe end de andre ligaer, så er det tydelig, hvorfor landsholdets talentmængde er betydelig mindre end de mere succesfulde lande imod vest. Ovenstående tabel viser, hvor svært det er for unge russiske spillere at bryde igennem på højeste niveau og få fast spilletid på højeste niveau sammenlignet med i Frankrig, Holland, Spanien eller Tyskland. Interessant nok så har England, der klarer sig anden dårligst af de valgte lande, en lignende grænse for at fremme udenlandsk talent, om end der ikke påvirker startopstillingerne men blot trupperne som helhed.

Det ser heldigvis ud til, at skaderne pådraget af udlændingegrænsen langsomt er ved at gå op for de mere erfarne russiske spillere. ”De russiske spillere bliver nødt til at rejse til Europa. Grænsen medfører intet godt,” udtalte landsholdsanføreren Vasily Berezutskiy efter EM fiaskoen, imens Roman Shirokov tilføjede ”Grænsen på udenlandske spillere sænker russisk fodbold til en vis grad.”

Den hårdeste kritik kom dog, endnu en gang, fra ex-landstræner Slutsky, der udtalte: ”Den første ting jeg ville gøre, hvis jeg havde muligheden, ville være at fjerne grænsen på udenlandske spillere i den russiske Premier League.”

På trods af den hårde kritik fra nogle af de mest respekterede aktører på den russiske fodbold scene, har Mutko indtil videre skudt alle forslag om at fjerne grænsen ned, hvorfor det på nuværende tidspunkt er svært at være optimistisk om russisk fodbolds fremtid. I sidste ende er det de spillere som grænsen skulle hjælpe, der lider mest, men Mutko, der var bagmanden bag grænsen, lader ikke til at ville indrømme, at han tog fejl.