Ad

Udenlandske medier i korstog mod Zeman

 

Milos Zeman Foto: Miloslav Hamřík

Tjekkiet: Det tjekkiske præsidentvalg skaber opmærksomhed i udenlandske medier, hvor eksempelvis det tyske dagblad Tagesspiegel betegner Tjekkiets nuværende præsident og kandidat til posten for de næste fem år Milos Zeman som en lømmel, populist og egocentreret, som kun kan gøre skade på Europa. Avisen fokuserer endvidere på migrantkrisen og tjekkernes afvisning af muslimsk indvandring, som ifølge avisen skyldes især Milos Zemans retorik omkring migration, samt Zemans forhold til Rusland og Kina. Her især den russiske præsident Vladimir Putin.

Den tyske udgave af Huffington Post er ligeledes kritisk i forhold til Zeman, men er overbevist om, at Milos Zeman vil fortsætte på præsidentposten. Det vil blive ensbetydende med landets kollisionkurs med EU, mener Huffington Post.

Flere andre medier, herunder Politico betegner Milos Zeman som populist, kendt for sin store alkoholforbrug og kompromisløse retorik, især om islam og migration. The Irish Times ser valget i Tjekkiet for en test for Milos Zemans “vulgære populisme”. Avisen nævner ligeledes Milos Zemans holdning til muslimsk indvandring og peger på, at Zeman har proklameret, at muslimske indvandrere ønsker at indføre sharia lovgivningen i Europa. ota

Tagged with