Tysklands dilemma i Ukraine-konflikten – del 1

Af Michael Skovgaard

Tyskland/Ukraine: Krisen i Ukraine spidser til, og USA og flere europæiske lande taler om hårde sanktioner mod Rusland. Den nye tyske regering er splittet i spørgsmålet og tøver med at melde klart ud. Tyskland har for mange interesser i spil, og spørgsmålet er, om landet har råd til at eskalere konflikten med Rusland, og om der reelt er politisk vilje til det. Vi bringer en føljeton over de vigtigste stridspunkter. Her er 1. del.

Nord Stream 2

Gasledningen er færdig, men er ikke taget i brug. De Grønne er imod ibrugtagning generelt. FDP ønsker en udsættelse indtil videre, og SDP og kansler Scholz er for en endelig godkendelse, selv om han har nævnt, det kunne blive en mulig sanktion at udsætte ibrugtagningen. Men også i hos de to juniorpartnere i den nye Ampel-regering (SPD, De Grønne og FDP) er der interne uenigheder.  

En sanktion i form af et stop for NS II vil næppe ramme Rusland, da landet har indgået en aftale med Kina om gasleverancer. Det betyder kort sagt, at Kina kan aftage den nuværende mængde gas, som Rusland leverer til Tyskland og dermed undgå et økonomisk tab. Store mængder flydende gas (LNG), som egentlig var på vej til Fjernøsten, blev omdirigeret for at løse energikrisen i Europa og Tyskland. Senest har den tyske regering bedt Norge, som står for 30 procent af Tysklands import af naturgas, om at sende mere gas, men Norge har meddelt, at man ikke kan levere mere via Baltic Pipe-rørledningen.

Tyskland er i færd med at udfase både atomkraft og kul, da man satser på en total grøn omstilling i form af primært vindmøller og solenergi og muligvis brint. Hvornår det vil blive en realitet, er dog uvist. Regeringen har erkendt, at gaskraftværker er den eneste løsning i denne overgangsperiode. Her er russisk gas nøglen, da det eneste reelle alternativ er flydende gas (LNG) fra især USA og Qatar, som Tyskland så skal importere via andre europæiske lande, som de store tankskibe kan anløbe. LNG er ikke just „grønt“, da udvindingsmetoden „fracking“ er yderst miijøskadelig, og gassen skal transporteres under ekstrem nedkøling over lange strækninger. Derfor er De Grønne direkte imod denne form for energi, men partiet har ikke noget troværdigt alternativ her og nu.

Så en blokade af NS II vil nærmere ramme Tyskland som boomerang i nakken på længere sigt.  Voldsomme stigninger i tyske elpriser vækker bekymring både hos forbugere og i industrien. Et stop for russisk gas her og nu som konsekvens af en tilspidset konflikt kan få uoverskuelige følger for den tyske økonomi, og det lader til at veje tungere – også hos den tyske befolkning – end politisk motiverede sanktioner.