Tyskland afviser at udstille ødelagt russisk militærudstyr. Skandale, siger ukrainsk ambassadør

Ødelagt russisk kampvogn i Prag i juli 2022 Foto: Ota Tiefenböck
Foto: Ota Tiefenböck

Tyskland: Berlin har afvist at organisere en omrejsende ukrainsk udstilling af ødelagt russisk kampudstyr fra krigen, fortæller den ukrainske ambassadør i Tyskland, Andrij Melnyk til Tagesspiegel. Han appellerer nu til byens myndigheder om at ændre denne “skandale” beslutning.

Udstilling af ​​ødelagt russisk kampudstyr, som består af russiske kampvogne m.m. transporteret fra krigen i Ukraine, har allerede besøgt Kiev, Warszawa, Poznań og sidst Prag, hvor den også frembragte kritiske stemmer.

Den lokale myndighed i Berlin mener, at udstillingen ville være upassende, da “folk sandsynligvis døde i denne krigsteknik”, skriver Tagesspiegel.

Samme argumenter, altså hvorvidt det er passende, og ifølge kritikerne civiliseret, at udstille krigsudstyr, hvor mennesker døde, argumenterede kritikerne af udstillingen i Tjekkiets hovedstad med. Disse undrede sig desuden over, at Ukraine har økonomiske midler til at transportere tunge kampvogne rundt i Europa. Tilhængerne af udstillingen mener derimod, at det er nødvendigt at udstille udstyret, da det er et håndgribeligt bevis af den russiske aggression i Ukraine. ota

Foto: Ota Tiefenböck

Share This