Tyske tyrkere rasende over Armenien-udtalelse

Af Uffe Gardel

Det var ikke nogen stor demonstration, omkring 2.000 mennesker, men det var en vred demonstration. “Gud er stor” og “parlamenter er ikke domstole”, råbte demonstranterne foran Brandenburger Tor; en broget forsamling af tyrkisk-tyskere, som protesterede mod, at den tyske Forbundsdag torsdag havde vedtaget at erklære massemordet på armenerne i 1915 for “folkedrab”.

De tyrkiske tyskere er generelt ikke særlig godt integrerede, viser flere undersøgelser – se for eksempel denne omtale i den venstreorienterede avis TAZ. Og dagens demo var ingen undtagelse, om man tror journalisten fra Deutschlandsfunk – der i øvrigt selv hedder Kemal Hür:

“Nogle taler ikke tysk, andre har boet i årtier i Tyskland, men kender ikke navnene på de tyske regeringsmedlemmer. Andre igen er født her, men betegner Tyrkiet som deres hjemland,” fortæller han.

Selv om demonstranterne måske var få, så er der bred afstandtagen i fra Forbundsdagens resolution blandt tyrkerne i Tyskland.

“Udtalelsen blander aktuel politik sammen med et historisk spørgsmål, som først må undersøges videnskabeligt,” siger formanden for foreningen Türkische Gemeinde in Deutschland, den vigtigste organisation for tyrkisk-tyskere, Gökay Sofuoglu, til DPA.

Hans organisation er en af de mere moderate tyrkiske stemmer; den taler mod “den følelsesladede diskussion”, appellerer til “besindelse” og foreslår en historikerkommission nedsat med fuld arkivadgang i Tyrkiet. Men man tager  afstand fra Forbundsdagens udtalelse og har ingen forståelse for den. Man mener simpelt hen ikke, at det er et parlaments opgave at afgøre, om noget er et folkedrab.

Andre foreninger er tydeligere i deres sprog. Den lille, ukendte, men mere og mere aktive AYTK  – Almanya Yeni Turk Komitesi, den nye tyrkiske komité – har simpelt hen offentliggjort navnene på alle de forbundsdagsmedlemmer af tyrkisk afstamning, som stemte for udtalelsen.

Det danske folketing vedtog i øvrigt sidste år en udtalelse om massakren på armenerne. Efter en lang debat undgik folketinget omhyggeligt det grimme ord “folkedrab” – som Enhedslisten havde foreslået at man bruge – og landede på at tale om “tvangsdeportationer, massakrer og andre overgreb”. Argumentationen var, at det ikke er op til et parlament at afgøre, om massakren var et folkedrab. Altså helt den argumentation,  tyrkisk-tyskerne anvender.