Tysk nedtur i Champions League

Bayern-Foto-JörgGehlmann

Af Michael Skovgaard

Tyskland: Bayern er videre, men Dortmund og Leipzig er ude. Kun Wolfsburg har en teoretisk chance for at gå videre.

Den seneste runde i CL bød på en fæl bet for storholdet Borussia Dortmund, som tabte til Sporting Lissabon, og dermed må nøjes med Europa League. RB Leipzig kan ikke gå videre og skal have point i den sidste kamp for at sikre sig Europa League på bekostning af FC Brügge.

Wolfsburg har en yderst teoretisk chance, men er afhængig af andre resultater i gruppen, hvor også RB Salzburg kan gå videre.

Bayern München, som forlængst har kvalificeret sig, ser dermed ud til at blive det eneste tyske hold, når slutspillet finder sted næste forår.

Det eneste russiske hold Zenit Skt. Petersburg er ude, men har sikret sig en plads i EL, mens de to ukrainske hold Dynamo Kiev og Shakhtar Donetsk er helt ude. Og den helt store overraskelse i form af FC Sheriff fra Moldova, som slog Real Madrid på udebane i første runde, er sikret videre deltagelse i Europa League.

Derudover er det bemærkelsesværdigt, at Spanien kan ende med at dele skæbne med Tyskland. Kun Real Madrid har sikret sig videre deltagelse, mens Atletico Madrid, FC Barcelona, Sevilla og Villareal er i fare for at ryge ud.

Det bliver afgjort i sidste runde, hvor Portugal overraskende nok kan ende med at få tre hold videre – nemlig Porto, Sporting Lissabon og Benfica.

Inter og Juventus er sikret videre deltagelse, og Atalanta og Milan har stadig chancen for at gå videre. Fra Frankrig er PSG videre, og Lille kan selv sikre sig videre deltagelse i sidste runde med en sejr. Desuden er Ajax Amsterdam videre.

Alle fire engelske hold har kvalificeret sig – nemlig Liverpool, Chelsea, Manchester United og Manchester City. Den sidste og afgørende runde i gruppespillet finder sted 7-8. december.           

Share This