Tysk kanslerkandidat vil indføre streng grænsekontrol og spærre udrejsepligtige asylsøgere inde

Af Michael Skovgaard

Tyskland: Dagene efter endnu et knivangreb begået af en udrejsepligtig asylsøger er Tyskland i oprør. Onsdag angreb en psykisk syg afghaner en flok børnehavebørn på udflugt i en park i den sydtyske by Aschaffenburg. Et toårigt barn mistede livet, en 41-årig forbipasserende mand, som lagde sig imellem, måtte også lade livet, og yderligere to personer blev kvæstet.
Angrebet er blot et i en lang række af drab begået af personer, som forlængst skulle have været udvist – eller slet ikke have opholdstilladelse i Tyskland. Seneste eksempler er angrebet i Solingen i august 2024, hvor en syrisk asylsøger dræbte tre personer – og ikke mindst angrebet på julemarkedet i Magdeburg, hvor gerningsmanden havde været i myndighedernes søgelys i op til 100 tilfælde, uden at der var blevet grebet ind.
Torsdag reagerede CDU‘s kanslerkandidat Friedrich Merz med en radikal plan, som går ud på øget streng grænsekontrol og i praksis hindre alle personer uden gyldige papirer indrejse i Tyskland. Det gælder også for personer, som måtte rejse ind med henblik på at søge asyl. Endelig skal politiet have beføjelser tll at anholde og tilbageholde personer ved grænserne. Udrejsepligtige personer skal ikke længere have lov at færdes frit, men skal spærres inde og udvises så hurtigt som muligt. Her skal alle ledige kaserner eller tomme bygninger stilles til rådighed.
Problemet skal løses på forbundsnivaeu, og det skal ikke længere være op til de enkelte delstater at træffe beslutninger. Desuden skal alle dømte kriminelle udrejsepligtige sættes direkte i fængsel, indtil udvisningen bliver effektueret. Merz‘ kontante udmelding er markant her midt i den tyske valgkamp, da han reelt overtager et af AfD‘s kardinalpunkter. De to hovedtemaer er økonomien og ikke mindst et opgør med den hidtidige kurs mht. indvandring og kriminelle asylsøgere. Bayerns ministerpræsident Markus Söder (CSU) sagde ligeud, at nok er nok.
Aschaffenburg ligger i delstaten Bayern, hvor angrebet fandt sted. Kansler Scholz og SPD gik til modangreb med beskyldninger om, at myndighederne i Bayern havde svigtet, fordi de ikke havde tilbudt den afghanske gerningsmand psykiatrisk behandling. Flere medier – heriblandt Berliner Zeitung – betragter det som et rent PR-stunt, da den afgående Ampel-regering reelt ikke har gjort noget for at udvise udrejsepligtige asylsøgere trods løfter om, at man arbejdede på sagen.
Indflydelsen på det tyske valg vil vise sig. CDU/CSU ønsker primært en borgerlig regering i form af en koalition med FDP, selv om alt tegner til en ny stor koalition med CDU/CSU og SPD. FDP‘s leder Christian Lindner satte fingeren på det ømme punkt, da han påpegede, at Merz‘ planer næppe ville kunne realiseres under et samarbejde med SPD og De Grønne.
Tiden frem til valget vil vise, om det lykkes Merz at stjæle vælgere fra AfD. Indtil nu har CDU/CSU ligget på 30-35 procent i målingerne. FDP, som opnåede 11 procent ved valget i 2021, ligger tæt på spærregrænsen på 5 procent, men kan satse på at gå frem, hvis de lægger sig i kølvandet på Merz og CDU/CSU. Umiddelbart skal der 50 procent til for at opnå et flertal, men mindre kan i teorien gøre det, når sæderne i Forbundsdagen skal fordeles. Det afhænger i sidste ende af, om tre små partier FDP. Die Linke og BSW kommer ind, eller de viser sig at være stemmespild.