Tysk grænsekontrol giver uventet bonus

Af Michael Skovgaard

Tyskland: Lukningen af de tyske grænser skulle egentlig beskytte mod spredning af corona-virus. Det tyske politi kan nu observere en positiv bivirkning. De seneste meldinger tyder på, at den grænseoverskridende kriminalitet er på tilbagetog. Det skriver Welt am Sonntag.

Siden grænsekontrollen blev indført 16. marts, har politiet anholdt 1.898 efterlyste personer. Desuden har man konstateret 291 tilfælde af transport af tyvekoster.

Frem til 6. maj har man opklaret 2.160 sager. Ifølge forbundspolitiet er den grænseoverskridende kriminalitet stærkt på retur som følge af kontrollen ved grænserne til Tysklands nabolande.

Endvidere er den illegale migration reduceret som følge af grænsekontrollerne i Europa generelt. Dog forventer man en tilbagevenden til „normale“ tilstande, når og hvis grænsekontrollen igen bliver ophævet.  Indtil videre er 123.000 personer blevet afvist ved grænserne til Tyskland.

Share This