Tyrkiet og Ruslands samarbejde vil få konsekvenser, spørgsmålet er kun hvor store?

Putin og Erdogan under et møde i 2012 Foto: Kremlin.ru

Putin og Erdogan under et møde i 2012 Foto: Kremlin.ru

Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan er blevet forsonet med den russiske præsident Vladimir Putin. Forsoningen styrker begge parter og kan også vise sig at være det første skridt mod en ny geopolitisk orden i verden

Analyse af Ota Tiefenböck

OTaRusland/Tyrkiet: Nedskydningen af det russiske fly på grænsen mellem Tyrkiet og Syrien, som i sin tid udløste et anspændt forhold mellem Tyrkiet og Rusland og en lang række russiske sanktioner mod Tyrkiet, er glemt. Den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdogan og blevet genforenet med sin russiske modpart Vladimir Putin, og Rusland og Tyrkiet indleder et nyt kapitel i de to landes samarbejde og forhold. Erdogans besøg i Skt. Petersborg tirsdag var Erdogans første udlandsbesøg efter det mislykkede kup i Tyrkiet og er et klart tegn på, at Tyrkiet ønsker at vise EU og NATO, at de ikke er de eneste muligheder i landets fremtidige orientering. Der er foreløbigt sparsomt med oplysninger om de to præsidenters aftaler, men det er ganske sikkert, at de to landes forsoning vil give begge lande nye muligheder for at agere over for EU, USA og NATO.

Økonomisk samarbejde i gang igen

Den russisk-tyrkiske forsoning vil først og fremmest styrke et økonomisk samarbejde mellem Tyrkiet og Rusland. Vladimir Putin har kort efter mødet meddelt, at Rusland gradvist vil ophæve alle sanktioner mod Tyrkiet. Det nye økonomiske samarbejde vil utvivlsomt gavne begge lande. For Ruslands vedkommende delvis kompensere for de tab, landet har pådraget sig på grund af vestlige sanktioner, mens det for Tyrkiets vedkommende handler om at bringe tabte indtægter i både eksport til Rusland og turisme tilbage. Alt tyder ligeledes på, at forhandlinger om det tidligere skrinlagte Turkish Stream gasledning-projekt vil blive genoptaget. Skulle gasledningen ende med at blive en realitet, vil den ikke kun have alvorlige konsekvenser for Ukraine, som vil miste en del af sine transitindtægter, men også for EU, da den formentlig vil komme til at blokere for alternative gasforsyninger fra Aserbajdsjan og Centralasien og dermed øge europæisk afhængighed af russisk gas.

Styrket Tyrkiet

Et samarbejde mellem Rusland og Tyrkiet handler dog ikke kun om genvundne indtægter, det er også et signal til Vesten om, at der er flere heste at spille på, og at et samarbejde og forhold til Vesteuropa langtfra er Tyrkiets eneste mulighed. Tyrkiet vil utvivlsomt benytte sit nye venskab og en general styrkelse til afpresning af EU i flygtningekrisen. Erdogan har i forvejen ikke lagt fingrene imellem i sin kritik af EU, som ifølge ham ikke overholder de aftaler, der i sin tid var udgangspunktet for en flygtningeaftale, men et godt forhold til Rusland vil gøre ham endnu stærkere og sikrere på sin sag. Uenighed blandt EU-landene omkring forholdet til Tyrkiet, samt de kommende præsidentvalg i henholdsvis USA og Frankrig og parlamentsvalget i Tyskland, kan oven i købet resultere i en uklar politik fra Vestens side, alt sammen noget, der yderligere kan styrke Erdogan. EU har i denne situation ikke mange afpresningsmuligheder, og en trussel om et eventuelt stop for Tyrkiets optagelsesforhandlinger i EU, har ikke længere en større vægt for Erdogan, som formentlig for længe siden har opgivet tanken om et medlemskab af EU. I den givne situation tegner derfor alt til, at det er EU, der er den svage part i kommende forhandlinger med tyrkerne, og at et afslag på en visumfri ordning til Tyrkiet, vil kunne få store konsekvenser for EU, som foreløbigt ikke har fundet en plan B for løsningen af flygtningekrisen uden et samarbejde med Tyrkiet.

Styrket Rusland

Rusland kommer også styrket ud af det nye samarbejde med Tyrkiet. Der kan først og fremmest forventes en afpasning af russisk og tyrkisk indsats i krigen i Syrien, hvis konsekvens vil blive svækkelse af USA`s rolle i konflikten. Det nye venskab vil dog formentlig også styrke mulighederne for russernes militære tilstedeværelse i Sortehavet og dermed igen styrke Ruslands rolle som en regionsmagt i regionen. Derudover vil Ruslands samarbejde med Tyrkiet styrke Rusland generelt som en militærmagt. Tyrkiet er fortsat medlem af NATO og er strategisk vigtigt for NATO, og det kan derfor forventes, at NATO bliver mere afdæmpet både i forhold til Tyrkiet og dets samarbejdspartner Rusland. Sidst, men ikke mindst, kan samarbejdet med Tyrkiet være med til at sikre en stabil udvikling i de centralasiatiske lande og mindske risikoen for de såkaldt farvede revolutioner, da både Kasakhstan og Kirgisistan allerede har meddelt sin støtte til Erdogan, heriblandt ved at varsle fyringer af Gülens tilhængere i landenes undervisningssektor.

Værste scenarium

Tyrkiet er på nuværende tidspunkt formentlig ikke interesseret i at forlade NATO, da medlemskabet af alliancen sikrer landet vægt på den internationale arena, men det er ikke helt utænkeligt, at den kommende udvikling, kombineret med Erdogans uforudsigelighed, vil kunne ende med en tyrkisk udmeldelse af NATO. Tyrkiets seneste ageren, hvor Tyrkiets militær omringede NATO-basen i Incirlik i Tyrkiet med amerikanske atomvåben, kunne pege på, at Tyrkiet er ved at afprøve grænser og tydeligt viser sin utilfredshed over for Vesten.

Skulle en fremtidig udvikling vise sig, at Tyrkiet vil fortsætte sin konfronterende kurs og melde sig ud af NATO, vil landet ikke have mange andre muligheder end at orientere sig mod øst og Asien. Økonomisk muligvis som et fremtidigt medlem af Den Eurasiatiske Union og militært i samarbejde med Rusland og de centralasiatiske lande, formentlig også med støtte fra Kina. En sådan ny alliance vil ikke blot betyde en ustabilitet i Europa og mindske USA`s og Vestens rolle, men vil også skabe en helt ny geopolitisk verdensorden, hvis konsekvenser er svære at overskue på nuværende tidspunkt.

Share This