Tyrkiet nægter tysk TV-journalist indrejse

Volker Schwenck. Affotograferet fra ARD.

Volker Schwenck. Affotograferet fra ARD.

En kendt tysk TV-journalist blev tirsdag nægtet indrejse i Tyrkiet. Ved paskontrollen i lufthavnen i Istanbul fik han simpelt hen at vide, at han ikke ville blive lukket ind. I stedet blev han tilbageholdt i adskillige timer.

“Jeg stillede mig som sædvanligt i kø ved paskontrollen og afleverede mit pas. Det varede længere end det plejer, og jeg spurgte om der var et problem. Og ja, sagde manden bag skranken; der er et problem,” fortæller Volker Schwenck, som er Cairo-korrespondent for ARD, den ene af Tysklands tre offentligt ejede TV-stationer.

Schwenck skulle lave en reportage om flygtninge ved den tyrkisk-syriske grænse.

Schwenck fortæller at han blev ordentligt behandlet af politiet, men han fik ingen som helst forklaring på indrejseforbuddet.

Forbundskansler Merkel siger, at regeringen ser på hændelsen “med en vis bekymring”, og hendes socialdemokratiske vicekansler, Sigmar Gabriel, synes afvisningen er “mere end problematisk”.

U.G.

 

Share This