TVP Exit poll kårer Duda som Polens kommende præsident

Et bilboard i den sydpolske by Klodzko Foto: Ota Tiefenböck

Polen: Polens præsident i de kommende fem år bliver Andrzej Duda. I hvert fald hvis man kan stole på den polske tv-station TVP og Ipsos exit polls, der blev offentliggjort efter valgstederne lukkede kl. 21. Her får Andrzej Duda 50,4 procent af stemmerne, mens Rafal Trzaskowski må nøjes med 49,6 procent.

Til Dudas fordel spiller formentlig den store valgdeltagelse, som angiveligt er 70 procent, dvs. langt højere end i første runde. Det kan betyde, at det lykkedes Lov og Retfærdighedspartiet at mobilisere ældre polakker, som hovedsageligt stemmer på Duda som står for de traditionelle værdier.

Skulle valget alligevel ende med Trzaskowsis sejr, vil Polen formentlig bliver kastet ud i en politisk krise. Dudas sejr vil betyde kontinuitet i den politiske linie i Polen efter Lov og Retfærdighedspartiets overtagelse af magten og med sikkerhed nye problemer med EU. ota

Share This