Tusk tilbage i polsk politik, som partiformand igen

Donald Tusk Foto: Mateusz Włodarczyk

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Polen: Donald Tusks mulige tilbagevenden til polsk politik har været omtalt flere gange i mreast. Nu er den så en kendsgerning. Efter flere møder i Borgerplatformens ledelse har den hidtidige formand, Borys Budka valgt at trække sig fra formandsposten, der noget overraskende nu er overtaget af Donald Tusk, i hvert fald indtil videre.

Borgerplatformens fremtid går forud for mine egne ambitioner, erklærede Budka ved sin aftræden, underforstået at han ikke havde evnet at samle partiet og skaffe vælgerfremgang. Budka indgår herefter i gruppen af viceforpersoner for partiet. Interessant bliver det fremtidige forhold mellem Donald Tusk og Rafal Trzakowski, Warszawas borgmester, der senest i et interview til TVN24 også erklærede sig interesseret i formandsposten.

Tusk og Trzakowski har holdt et møde under fire øjne. Borgerplatformen håber med Tusk og den nye partiledelse at få ny gejst og større sammenhold og ad den vej igen blive det ledende oppositionsparti. Om Tusk igen bliver regeringschef vil tiden vise. Der skal afholdes parlamentsvalg i Polen senest i 2023.

Share This