Tusindvis af tjekkere demonstrerer til mediernes forsvar

 

En demonstrationen i Prag i sidste ugeFoto: Birger Husted

Tjekkiet(VIDEO): Tusindvis af tjekkere deltog onsdag aften i Prag i en demonstration for at protestere imod landets præsident Milos Zemans angreb mod medier.

Miloš Zeman skabte i sidste uge en skandale ved den ceremoni, hvor han blev svoret ind for anden periode som tjekkisk præsident. I sin tale på borgen i Prag beskyldte han liberale medier, specielt avisen Hospodářské noviny, magasinet Respekt og Tjekkiets tv-station CT, for at manipulere den offentlige mening og for ikke at rapportere objektiv og neutralt.

“Milos Zemans angreb på medier og ytringsfrihed bekræfter endnu engang et langvarigt og farligt angreb på journalister, som forsyner borgerne med uafhængig og pluralistisk syn på samfundet. Alt tyder på, at præsidenten og hans tilhængere ønsker at bestemme, hvad der er sandt og hvad er løgn og ikke kan tåle en kritisk tilgang, siger arrangørerne af demonstrationen i Prag.

Milos Zeman har ligeledes tidligere gjort sig bemærket med en hård kritik af de tjekkiske medier, især da han som en joke sagde, at det er nødvendigt at likvidere journalister.

Der blev i går afholdt demonstrationer i flere tjekkiske byer. ota

Share This