”Turkstream” gasledningen, en ny etape færdiggjort

Åbningsceremonien for Turkstream Foto: Kremlin

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Rusland: I december 2020 blev en ny etape af ”Turkstream” gasledningen helt færdig. Det drejer sig om strækningen mellem Bulgarien og Serbien. Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan var vært for åbningsceremonien i januar 2020, hvor også Ruslands Vladimir Putin, Serbiens Aleksandar Vucic og Bulgariens Bojko Borissov deltog.

Siden januar 2020 er der blevet leveret gas på strækningen, men nu er kapaciteten yderligere forøget. I 2020 blev der sendt omkring 12 mia. m3 russisk gas via ”Turkstream” i stedet for via Ukraine. Halvdelen går til Tyrkiet, resten til Bulgarien, Grækenland og Nordmakedonien. På sigt vil russisk gas via ”Turkstream” også blive leveret via Serbien til Ungarn, Østrig og Rumænien.

Det hurtige anlægsarbejde, usædvanligt for Balkan-regionen, har passet Rusland meget fint. Hverken COVID-19 pandemien eller den amerikanske modstand mod projektet har været forhindringer for rettidig gennemførelse. Rusland vil dog stadig være udsat for konkurrence på gasmarkedet, eksempelvis vil USA og Quatar gerne eksportere flydende gas (LNG), ligesom der i princippet fortsat vil kunne blive leveret gas fra Ukraine via Ungarn til Serbien.

Som andre projekter, fx Nord Stream 2, har ”Turkstream” ført til politiske konflikter. USA er som sagt sædvanen tro imod eksport af russisk gas til Europa, men importerer selv stigende mængder olie og olieprodukter fra Rusland.  EU’s konkurrenceregler og den stigende satsning på CO2-fri energiforsyning har også betydning.

Planen om at bygge ”Turkstream” går tilbage til slutningen af 2014, hvor Rusland trak sig fra ”Southstream” projektet. Hovedårsagen var EU Kommissionens modstand mod projektet. Arbejdet på ”Turkstream” blev påbegyndt i maj 2017. Modsat ”Southstream” er ”Turkstream” fundet i overensstemmelse med EU’s regelsæt.  

”Turkstream” har en samlet kapacitet på 31.5 mia. m3. Ledningen er ført under Sortehavet, uden om Ukraine og fra kompressorstationer i Rusland, placeret nær Anapa i Krasnodar regionen, og Tyrkiet. Derefter føres ledningen videre i to dele. Den første forsyner Tyrkiet med gas, den anden Sydøsteuropa uden om Ukraine.

Forbruget af gas er ret beskedent i Balkan landene, men er klart større i Ungarn og Østrig.  I juni 2019 enedes Serbien og Ungarn om at bygge en forbindelse (”interconnector”) med en kapacitet på samlet 6 mia. m3. Ungarn forhandler lige nu om en ny langsigtet gaskontrakt med Rusland.

”Turkstream” kunne betyde, at Bulgarien risikerede at miste sin position som transitland. Bulgarien har derfor forlangt, at det ”europæiske gas-ben” kommer til at løbe via Bulgarien. Det ønske ser ud til at blive opfyldt. Også Bulgarien vil meget gerne være et ”regional hub” for de forskellige gasledninger til Europa. Bulgarien var før næsten 100 pct. afhængig af gas leverancer fra Rusland; den andel er faldet noget takket være større import af flydende gas (LNG) fra Grækenland og gas fra Adserbajdan. At gassen fra ”Turkstream” og går uden om Ukraine gør Grækenland, Rumænien Tyrkiet og Serbien til endnu vigtigere transitlande.     

Share This