Ad

Trumps aflyste besøg af Polen. Et klient-forhold mellem USA og Polen?

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Polen: ”En allieret skal ikke være en satellit”. Det erklærede den polskfødte nu afdøde tidligere sikkerhedsrådgiver Zbigniew Brzezinski for 20 år siden, da Polen sammen med andre lande fra øst blev optaget medlem af NATO. Men, skriver Roman Kuzniar i det polske ”Newsweek”, forholdet mellem USA og Polen kan bedst betegnes som netop et sattellit-forhold, måske snarere et neokolonialt patron-klient forhold.

Kuznar er tidligere diplomat, politolog og tidligere direktør for det polske Institut for Internationale Spørgsmål, nogenlunde svarende til DIIS i Danmark. Så han er bestemt ikke en ubetydelig debattør. Kuznar støtter bestemt ikke den officielle udenrigs- og sikkerhedspolitik. Polens forhold til USA, mener han, kan sammenlignes med den latinamerikanske variant af klientelisme og Latinamerikas neokoloniale afhængighed.

Klienten, i dette tilfælde Polen, nyder visse goder fra patronen (USA). Patronen (USA) beskytter og forsvarer klientens leder (Kaczynski og den polske regering), støtter det nuværende illiberale regime, USA bibringer klienten (Polen) en vis prestige gennem at understrege ”venskab” og rose klienten (Polen), dog næsten kun på symbolplanet. Som Trump selv formulerer det: ”Polen er et stort folk” eller ”Jeg (Trump) elsker Polen”. Trump har også støttet den polske regerings tre-havs-projekt, strækkende fra Østersøen via Adriaterhavet til Sortehavet. Alt sammen er gratis symbolpolitik.

Polen, fastslår Kuzniar, er en værdifuld klient for Trump. Polen kritiseres af EU, men Trump har jo ikke de store tanker om EU. Polen er for ham en god ”femte kolonne” i EU. Polens kontroverser med Bruxelles – og Brexit – passer ham derfor fint. I årene lige efter kommunismens fald havde Polen svært ved at håndtere sit forhold til USA på en rationel måde. Relationerne til Washington var meget følelsesmæssige, USA og ikke mindst Ronald Reagan blev i sin tid set som hjælper for Polen i kampen mod kommunismen.

Med optagelsen i NATO blev relationen til Washington endnu varmere. Polen støttede på trods af Tyskland og Frankrig George W. Bush og den amerikanske invasion og krig i Irak, ja gik med til hemmelige CIA fængsler på sit territorium. I 2018 blev der i Warszawa afholdt en anti-iransk konference, et bevis på Polens accept af den hårde amerikanske linje over for Irak, i strid med EU’s politik. Våbenaftaler med Frankrig er blevet opsagt, våbnene, fx F-35 købes i stedet i USA for dyre penge og stort set uden amerikanske modkøb (”offset”). Polen lader militærudgifterne stige til mindst 2 pct. af landets BNP som krævet af Trump. Polen køber også stigende mængder amerikansk gas (flydende gas, LNG) og bekæmper det planlagte Northstream II projekt. Som gengæld har klienten (Polen) stort set kun fået de omtalte ”rygklap” fra patronen (USA). 

”Indrømmelserne” fra Washington har som sagt stort set kun været af symbolsk karakter. Selv en viceformandspost i NATO gik Polens næse forbi. Posten gik i stedet til en rumæner, da Sortehavsregionen i Washington anses som vigtigere sikkerhedspolitisk end Østersøregionen. Måske polakkerne dog langt om længe får en trøstepræmie i form af visumfrihed ved indrejse til USA. 

Polen er, også i god tråd med Trump, kritisk over for en mere selvstændig EU sikkerhedspolitik (kaldt PESCO). I stedet satses der på at få permanente amerikanske baser i Polen, kaldt ”Fort Trump” – og regeringen i Warszawa er villig til at betale for dem, her i første omgang 3 mia. dollar.

At Polen betragtes som ”usolidarisk” i EU betyder ikke ret meget. Reelt er de amerikanske baser ikke permanente! Men, siger Kuzniar, er der fred udadtil, i forholdet til patronen (USA), kan Lov og Retfærdighedspartiet bedre koncentrere sig om at bekæmpe ”indre fjender”, frem for alt besejre liberale og socialister. Det skete ved Europaparlamentsvalget, måske det også lykkes ved parlamentsvalget den 13. oktober. Trump ville givetvis have endnu engang ”hyldet polakkerne” (klienten) under den nu aflyste besøg og markering af 80-året for udbruddet af 2. verdenskrig. Trump ser formodentlig gerne den nuværende polske regering genvalgt, da den er mest USA-venlig.

Danmark versus Polen

Danmark har også været kendt for at være følgagtig i forhold til USA, fx under Irak-krigen, men vi brød for nyligt klientrollen ved at erklære et muligt amerikansk køb af Grønland for ”absurd”. Grønland og det aflyste besøg har naturligt nok fået stor omtale i de polske medier. Danmark er kendt for, om ikke at være en klient så dog at være ”nært allieret” med Washington.

Også Danmark køber F-35 fly i USA og går, ganske som Polen, imod Northstream II. En gasledning fra Polen via Danmark til de norske felter i Nordsøen er på tegnebrættet. Måske støtter Danmark en amerikansk-engelsk aktion rettet mod Iran i Hormuz strædet.

Om de personlige kontakter mellem København og Washington har genoprettet det gamle ”gode forhold” vil vise sig. Så langt over mod USA som Polen bevæger Danmark sig næppe. Der bliver vel ikke oprettet et ”Fort Trump” på dansk grund. At de danske militærudgifter passerer de 2 pct. af BNP er også tvivlsomt. Men mindre kan også gøre det.