Ad

Tre-hav initiativet, vigtigt for Polen, men holder det?

Foto: Olek Remesz

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Polen: Tre-hav initiativet (”Intermarium”) har indtaget en central plads i polsk tænkning om internationale forhold. Det skriver Rafal Ridel fra Oppeln Universitet i en interessant analyse for det Bremen-baserede ”Polen Analysen” (20.1.20).

”Tre-hav diskursen” har været forbundet med Jagiello-dynastiet i Middelalderen. Polen var dengang kernen i et imperium (”Jagiello-imperiet”), der strakte sig fra Østersøen helt ned til Sortehavet. Siden er Adriaterhavet kommet med. Konceptet er myten om den ”gyldne tidsalder” for Polen. ”Intermarium” har givet især nationalt indstillede polakker følelse af national stolthed.

Efter 1. verdenskrig hvor Polen igen blev en selvstændig stat, kom ”Intermarium” til at spille en vigtig rolle og er især forbundet med Józef Pilsudski, Polens leder i en stor del af mellemkrigsperioden. Pilsudski satsede på oprettelsen af en polsk-ledet anti-russisk føderation med Litauen, Hviderusland og Ukraine.

Under 2. verdenskrig blev tre-hav-diskursen (”Intermarium”) støttet af den polske eksilregering. Ministerpræsidenten, general Wladyslaw Sikorski forestillede sig en anden variant, en polsk-tjekkoslovakisk konføderation. Efter 2. verdenskrig kom Polen under kommunistisk styre, hvor det var tabu at debattere tre-hav initiativet.  Det betød, at tre-hav initiativet igen primært blev diskuteret og udviklet af polakker i eksil. Ud over nostalgi for en stolt fortid har ”Intermarium” tjent som modvægt over for russisk og tysk territorial ekspansion.

Med kommunismens fald kom tre-hav-initiativet (”Intermarium”) igen i fokus. Det blev helt fra start markedsført af det højre-nationale parti Konføderationen for et Uafhængigt Polen (KPN) og dets leder Leszek Moczulski. Visegrad-gruppen, samarbejdet mellem de dengang fire centraleuropæiske lande skal ses som et led i skabelse af et ”lodret” samarbejde ned gennem Central- og Østeuropa. Polen ville med i EU, men samtidig skabe en modvægt mod tysk og russisk dominans.

Tre-hav Initiativet blev formelt oprettet i 2015 og med Kroatiens Kolinda Grabar-Kitarovic og Polens Andrzej Duda som initiativtagere. Begge præsidenter var (og er) nationalt-konservativt indstillede. Første topmøde blev holdt i Dubrovnik i 2016, i 2017 i Warszawa, i 2018 i Bukarest og i 2019 i Ljubjana. Deltagere er de baltiske og centraleuropæiske lande, Slovenien, Kroatien, Rumænien, Bulgarien samt Østrig.  Østrig er med for at vise, at initiativet ikke kun er ”østeuropæisk”.

I Polen har ”tre-hav” initiativet (”Intermarium”) været forbundet med højre-national”euro-skepticisme”. Modstanden mod fransk-tysk hegemoni og overnational styring fra Bruxelles har været særlig stærk under regeringer ledet af Lov og Retfærdighedspartiet. Initiativet er derudover blevet set som en ”redningskrans”, som en ”plan B”, dersom samarbejdet i EU bliver kriseramt og måske bryder helt sammen.

Den holdning blev fremført under eurokrisen og den græske krise og florerer stadig. Mange af EU-landene fra central- og syd Europa føler sig i en eller anden grad marginaliserede, som ”andenrangsnationer” i et ”center-periferi Europa”. Så ”plan B” og ønsket om et ”lodret” samarbejde i EU bakkes op bredt i deltagerlandene. ”Tre-hav Initiativet” har mest koncentreret sig om udvikling af infrastruktur. Det politiske aspekt nedtones for at undgå uenigheder.

Med valget af Zoran Milanovic som ny præsident i Kroatien i stedet for Kolinda Grabar-Kitarovic har Kroatien bevæget sig i mindre national-konservativ retning. Det kommer ikke Andrzej Duda vel. Milanovic ser ikke i samme grad USA som allieret mod et ”hegemonisk” styret EU.

Trump bakker op om projektet for at svække EU, ja holdt i 2017 tale under topmødet i Warszawa. Med Grabar-Kitarovic’ afgang har Duda og regeringen i Warszawa mistet en strategisk allieret. Milanovic vil ikke trække sig fra ”Intermarium”, men ser ikke projektet som en ”plan B” og som modvægt mod tysk-fransk dominans. Kroatien er og bliver et nøgleland, når det gælder udvikling af infrastrukturen.