To kontroversielle dommerudnævnelser i Rumænien

Den rumænske hovedstad Bukarest Foto: Ota Tiefenböck

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Rumænien: Det rumænske parlament udnævnte for nylig to nye dommere til Højesteret, Bogdan Licu og Laura-Iuliana Scantel, og det er bestemt ikke gået upåagtet hen. Begge kandidater er blevet betragtet som for nært forbundet med Rumæniens præsident, Klaus Iohannis politisk.

Licu, udnævnt af Socialdemokratiet (PSD), opnåede 208 stemmer i deputeret kammeret, mens 98 stemte imod has kandidatur. Han betragtes af mange som en kontroversiel jurist og anklager, indledte sin politiske karriere for 25 år siden i justitsministeriet. Han har over årene været involveret i en del skandaler. Nogle har været forbundet med påstande om plagiering (afskrevet) i Licu’s PhD afhandling, andre forbundet med finansielle spørgsmål. Under høringen i parlamentet oplyste han, at han vil opgive sin doktorgrad, der, som han sagde, ”ikke lever op til de højeste videnskabelige krav”. Men han afviste beskyldninger om plagiering.

Licu studerede lov og retsforhold ved det private Spiru Haret Universitet i Bucharest i årene fra 1991 til 1995. Universitetet var dengang kendt for skandaler på grund af dårlig administration (”laxity”) i forbindelse med udstedelse af diplomer. I marts måned 2020 blev der udstedt en negativ vurdering angående Licu’s mulige ansættelse i generalanklagerens kontor. Alligevel blev han valgt som anklager af Catalin Predoiu, justitsminister og fra Det Liberale Parti. Det skete iflg. et dekret udstedt af præsident Klaus Iohannis. Derfor er Licu i rumænske medier blevet kaldt Iohanis´s protégé.

Den anden, Laura Iuliana Scantei blev udnævnt som dommer for foreløbigt en 9 års periode med 76 stemmer for og 34 imod ved afstemningen i parlamentet. Hun erklærede efter udnævnelsen at ville arbejde for konsolidering af det konstitutionelle demokrati og for Rumænien som en del den frie verden og det euro-atlantiske fællesskab. Scantei er 45 år, tidligere vicepræsident i Senatet og siden 2016 senator for Det Nationalliberale Parti (PNL), først uden formelt at være medlem af partiet. Før det skete havde hun været rådgiver for justitsministeren og generalsekretær i ministeriet. Hun har samlet 22 års erfaring som jurist.  Hun har i årene før også været rådgiver for ministerpræsidenten i afdelingen for bekæmpelse af svindel (”fraud”) tilbage i 2006 og 2007.

De to udnævnelser sætter endnu engang fokus på politiske udnævnelser af dommere. Ungarn og Polen er i den henseende slet ikke enestående. Som tidligere omtalt i mreast.dk kender vi til politiske udnævnelser af dommere selv i Tyskland. Indtil videre er Rumænien ikke på anklagebænken i EU for at bryde ”rule of law”. EU anklages for, hvad der i Ungarn er kaldt liberalt diktatur, i Polen ”liberalistokrati”, at benytte dobbeltstandarder. Rumænien og Bulgarien, efter sigende EU’s mest korrupte, optræder ikke-provokerede set fra Bruxelles. Det har afgjort betydning.

Share This