Ad

Tjetjenske bander ved at overtage det kriminelle miljø i Berlin. Har Putin haft en finger med i spillet?

Illustrationsfoto- Denis Barthel

Af Michael Skovgaard          

Tyskland: En bitter magtkamp udspiller sig i Berlins underverden. Tjetjenske bander udfordrer de arabiske klaner. Det handler om millionfortjenester i form af narkohandel, prostitution, beskyttelsespenge og afpresning – det skriver det  tyske ugemagasin „Focus“.

Ud over interne stridigheder presses de arabiske klaner nu også af tjetjenerne med flere voldsomme opgør til følge i den seneste tid. Tysk politi melder om den mest brutale territorialstrid i Berlins underverden siden 2. verdenskrig.

De arabiske klaner, hvis overhoveder kom til Tyskland fra Libanon i 80‘erne, udkæmper nu åbne kampe med tjetjenere, som kom til Tyskland i 90‘erne.

Hvor de arabiske klanledere gerne soler sig i mediernes rampelys sammen med diverse kendte fra især storbyens rap-miljø, fremstår de kaukasiske krigere som en jernhård enhed, der skyer offentlighedens lys. De er sultne, brutale og ekspanderer voldsomt, og politiet vurderer, at de er ved at sætte sig totalt på markedet for narko. Tjetjenerne anser araberne for at være dovne, trætte, dekadente og mest optaget af at flashe deres  guldkæder og dyre luksusbiler.

Tjetjenerne kom til Tyskland i 90‘erne med fuld kamptræning efter den første Tjetjenien-krig fra 1994-1996, hvor de nuværende krigsveteraner ved flere lejligheder slog Den Røde Hær på flugt. Flere af deres sønner har deltaget i kampe i Syrien og Irak for islamiske oprørere. De er præget af krig og undertrykkelse og er i skarp træning og mobiliserbare via de sociale medier.

Typisk skyer de enhver form for indblanding fra politiets og myndighedernes side, og de straffer selv alle modstandere nådesløst. Det kom til udtryk i juni, hvor en ung tjetjener blev stukket ned af en marokkaner i den franske by Dijon. I løbet af kort tid rykkede 250 svært- bevæbnede tjetjenere fra Tyskland, Østrig og Belgien til den franske by, hvor de i tre dage angreb samtlige nordafrikanere med økser og stormgeværer. Først efter en længere indsats med franske specialstyrker fik man en ende på stridighederne.

For tjetjenerne handler det om fysisk styrke. Næsten alle unge træner boksning og kampsport. Da alle træningscentre er lukkede under corona, har de opstillet midlertidige bokseringe og ande træningsfaciliteter i nedlagte P-huse.

En af de ældre klanledere udtalte til Focus: „Vi har fortjent Tyskland. Vores fædre kæmpede på Hitlers side mod Stalin.“ Efter Tysklands angreb på Sovjetunionen i 1941 kæmpede tusindvis af tjetjenere på tysk side mod Den Røde hær.

Desuden har tjetjenerne allieret sig med den islam-tro rockerbande Guerilla Nation Vaynakh, der fungerer som et tæskehold. Ordet „vaynakh“ står for de forenede muslimer i Kaukasus.

I alt bor der 50.000 tjetjenere i Tyskland. De fleste i Berlin, Hamburg og Ruhr-området, men kun et mindretal tilhører de kriminelle strukturer. I 2019 blev 200 tjetjenere undersøgt af kriminalpolitiet, og hver tredje blev kategoriseret om fanatisk islamist.

Efter den anden Tjetjenien-krig søgte 14.000 tjetjenere asyl i Tyskland i 2013. En årsag skulle være Kadyrovs brutale regime, men tyske efterretningskilder peger på, at FSB-agenter skulle have været særdeles aktive med at lokke tjetjenere til at søge asyl i Tyskland med falske løfter om en gratis bil, en hektar jord og en bankkonto med startpenge.

Både genstridige men også kriminelle tjetjenere blev således afskibet, og  russerne sørgede gerne for nye og falske papirer. FSB‘s kalkule skulle have været, at de kamperfarne tjetjenere skulle undergrave den offentlige ro og orden i Tyskland og skabe mest mulig ravage.

En højtstående tysk efterretningsofficer sagde således til Focus: „Putin sendte os bevidst kriminelle klaner på halsen. Det er en kendt undergravelsesstrategi, som kunne være taget ud af det tidligere KGB‘s lærebog.“