Tjekkiske kvinder siger undskyld til mænd: Kvindefrigørelsen har bragt os i ekstremer
Tjekkiet: Vi har overtaget jeres rolle, undskyld. Sådan siger en række tjekkiske kvinder i en video offentliggjort sidste uge af organisationen Kvinder er kærlighed. Videoen er i løbet af kort tid blevet set af næsten en million personer. Reaktionerne på den er forskellige, skriver den tjekkiske avis Dnes.
“Med denne video ønsker vi at gøre opmærksom på et problem, som alle kender, men som bliver fejet ind under gulvtæppe: Kvindefrigørelsen har bragt os i ekstremer, siger videoens ophavskvinde Miloslava Matousova.
I videoen optræder flere kvinder som alle siger undskyld til mænd.
“Vi takker jer for det I gør for os, selvom vi med tiden har snuppet jeres manderolle fra jer. Fra nu af vil vi gerne være gode kvinder, og overlader jeres manderolle til jer. Vi er glade for, at I har kunnet holde os ud og kunne holde ud alle vores belæringer, vores måde at fremtvinge vores sandhed og alle andre forfærdeligheder, vi har gjort, bliver der blandt andet sagt i videoen.
“Vi kvinder har taget al mandlig aktivitet fra mændene. Mændene har tilpasset sig, så de ikke mister os og er blevet overfeminine og overfølsomme, skriver Miloslava Matousova om videoen.
Videoen, som i løbet af kort tid er blevet set af næsten en million personer, har fået en del reaktioner, både positive og negative. De mest vulgære og aggressive stammer dog ifølge Miloslava Matousova fra kvinder. Mange positive tilkendegivelser er dog ifølge hende et klart bevis på, at “gender feminister ikke taler på vegne af alle kvinder”.
I en læserafstemning i Tjekkiets største avis Dnes, hvor læserne skal besvare spørgsmålet “Er du enig i, at kvinder skal sige undskyld til mænd”, svarer tre gange så mange Ja end Nej.