Ad

Tjekkiske kunstnere opfordrer til demonstrationer mod Babis

Tjekkiet: Protestbevægelsen Million øjeblikke for demokratiet opfordrer tjekkerne til at møde talstærkt op den 16. november i Prag for at protestere mod landets regering med Andrej Babis i spidsen. Bevægelsen har udgivet en video, hvor flere tjekkiske kunstnere opfordrer regeringen til at træde tilbage.

“I skal være glade for, at vi ikke løser problemerne som dengang”, bliver der blandt andet sunget i videoen, mens et åbent vindue kommer i billedet.

Denne uudtalt henvisning refererer til året 1419, hvor katolske rådmænd i Prag blev kastet ud af vinduerne af tilhængere af reformatoren Jan Hus.

Flere kendte tjekkiske kunstnere deltager i sangen som har fået navnet “Selvglade går forud for fald”.

Sangen har afstedkommet blandede reaktioner, heriblandt på Youtube, hvor den i dag havde 1.101 likes, og 2.819 ikke likes. En meningsmåling gennemført af analysevirksomheden STEM i oktober viser, at Andrej Babis har støtte af 52 procent af den tjekkiske befolkning. ota