Tjekkisk valgkamp præget af slag under bæltestedet

“Drahos til Borgen” står der på et af de billeder, som cirkulerer rundt på sociale medier Foto: FB

Tjekkiet: Valgkampen op til præsidentvalget i Tjekkiet i næste uge er i stigende grad præget af misinformationer og personlige angreb. Senest har tilhængere af den siddende præsident Milos Zeman offentliggjort annoncer, som indirekte forsøger at gøre Zemans modkandidat Jiri Drahos til tilhænger af migration. “Stop til immigranterne og Drahos, dette land er vores, stem på Zeman” står der i annoncen, som er blevet offentliggjort i flere tjekkiske dagblade. Annoncens budskab er, at Jiri Drahos er lig med den migration, som hovedparten af den tjekkiske befolkning er imod.

Budskabet i annoncen er dog i følge flere tjekkiske kommentatorer misvisende, da Jiri Drahos i flere tidligere interviews har givet udtrykt for, at han er imod især økonomisk migration og imod obligatoriske flygtningekvoter.

Misvisende informationer bliver spredt om begge kandidater, både i medierne og på sociale medier.

Hos Milos Zeman er det især hans helbredstilstand. Det til trods for, at han inden valget har gennemgået en heltredsundersøgelse. Milos Zemans forhold til Rusland og den russiske præsident Vladimir Putin bliver desuden gjort til at Zeman ønsker at orientere Tjekkiet mod Øst igen . Hos Jiri Drahos er det især hans forhold til migration. Der går ligeledes rygter om, at han i sin fortid har samarbejdet med Tjekkiets hemmelige politi, samt at han stjal forskningsresultater fra sine kollegaer. I den mere seriøse afdeling stiller flere tjekkiske kommentatorer spørgsmålstegn ved Jiri Drahos`s evner til at præge tjekkisk politik.

De to præsidentkandidater skal mødes i to tv dueller, første gang på tirsdag. Zeman afviste at deltage i debatter i første runde, men tog imod en opfodring fra Drahos efter første valgrunde. Fire tv-stationer bød ind for at afholde debatten, men Jiri Drahos, til forskel for Milos Zeman, afviste at deltage i flere debatter end to.

Anden runde af det tjekkiske valg foregår den 26.-27. januar. ota

Share This