Tjekkisk præsident fortryder Tjekkiets ja til NATO bombning af Serbien i 1999

Natos bombning i 1999 er fortsat synlig i Beograd. Foto: Ota Tiefenböck

Tjekkiet: Tjekkiets præsident Milos Zeman mener, at det var en fejl, at Tjekkiet sagde ja til NATO`s bombninger af Serbien i 1999 og betegner NATO`s bombning som “stormagternes arrogance, som fejlagtigt er blevet kaldt for at være humanitær”. Det sagde han mandag i forbindelse med 20 –års jubilæum af Tjekkiets medlemskab af NATO, skriver tjekkiske medier.

Milos Zeman siger at han er ked af, at Tjekkiets daværende regering bakkede op om aktionen, men understreger, at Tjekkiet var det sidste land, der sagde ja til aktionen.

Han forklarer Tjekkiets standpunkt dengang med at landet blev medlem af NATO tre uger før beslutningen blev truffet og som alliancens nye land ikke havde styrke nok til at sætte sig imod. ota

Share This