Tjekkisk parti: Tag imod 10 ekstra flygtninge, så får vi fred
Tjekkiet: Tjekkiske kristelige-demokrater (KDU-CSL), som er en del af den regerende koalition i Tjekkiet, mener, at Tjekkiet skal give tilsagn om at tage imod 10 flygtninge via de fælleseuropæiske kvoter og dermed blive fredet fra EU`s pres, skriver tjekkiske medier.
”Vi burde gøre som Slovakiet og tage imod 10 personer, som vi med sikkerhed godt kunne styre. Der er ingen grund til at blive sat sammen med Polen og Ungarn, siger partiets leder Pavel Belobradek.
Han peger på, at lande som Slovakiet, som foreløbigt kun har taget imod 16 flygtninge, slap for EU`s opmærksomhed blot ved at tilbyde 40 yderligere pladser.
Tjekkiets udenrigsminister Lubomir Zaoralek har tidligere kommenteret Tjekkiets klare afvisning af at tage imod flygtninge. Den betragter han som langt mere ærlig.
”Vi kunne være hyklere. Vi kunne fortsætte en Potemkin-politik. At tage imod de mennesker, og de alligevel smutter dertil, hvor de ønsker, hvor de ønsker at være. Det vil betyde, at vi havde opfyldt vores pligter, men den slags politik ønsker vi ikke føre, siger han.
Tjekkiet, Polen og Ungarn er langtfra de eneste EU lande, som ikke har opfyldt deres forpligtelse i forhold til flygtningekvoter. Foreløbigt er Malta det eneste EU land, som har overholdt aftalen og taget imod det antal flygtninge, landet skal i henhold til flygtningekvoterne. Det viser en opgørelse fra Europa Kommissionen. ota