Tjekkisk økonom: Svært at være solidariske med forgældet Italien, hvor gennemsnitslønnen er tre gange højere end hos os

Tjekkiet: “At være solidarisk i EU vil betyde at vort land vil være enormt usolidarisk med os selv.”

Sådan siger økonom og medstifter af Instituttet for frihed og demokrati, Hana Lipovska i et et interview i Parlamentni Listy.

“Forestil dig, at en syg person, en arbejdsløs eller en alkoholmisbruger vil optage et realkreditlån. Der er formentlig ingen bank, der vil låne sådan en person penge, og hvis ja, så til en meget høj rente. Eurobonds er det samme, at du som en god og solvent person skal tvinges til at optage et lån og efterfølgende skal give pengene til en uberegnelig person. Er det solidaritet? Er det ikke snarere at snyde skatteyderne, siger hun.

“Man kan kun være solidarisk, hvis vi har det samme mål, samme værdier og interesser. Coronakrisen har vist, at f.eks. Tysklands interesse er at skaffe værnemidler til Tyskland, ikke til Italien eller Tjekkiet. Vi er solidariske i en families ramme eller et lands ramme. Det ville være usolidarisk at tage fra dem der arbejder og sparer op og give til dem som bruger penge og stifter gæld, siger økonomen og fortsætter:

“Det er svært at være solidariske med Italien, som i mange år ganske uhæmmet har stiftet gæld og hvor gennemsnitslønnen er næsten tre gange højere end hos os.”

Hana Lipovska går i interviewet også ind på spørgsmålet om, hvorvidt pakken foreslået af Macron og Merkel vil betyde en større skepticisme over for EU i Tjekkiet og hvorvidt tjekkerne nogensinde vil ønske at indføre euro.

“Det er ikke skepsis, det er sund fornuft. Den nye ærkebiskop Jan Graubner, siger passende, at “postkommunistiske lande var så stærkt nedsænket i marxisme under tidligere totalitarisme, at vi har større immunitet mod marxistiske ideer, selvom de har taget en neo-marxistisk frakke på.”

Vi husker stadig den konvertible rubel, vi husker hvad mangel på økonomisk frihed betyder, og derfor er vi ofte i stand til at forsvare den tjekkiske krone mod vores egne politiske ledere. Derfor ville det være fornuftigt at indlede en debat om, at Tjekkiet udelukkende kan tiltræde euroområdet på grundlag af en folkeafstemning.

Tjekkernes “skepsis”, der bliver talt om i dag, vidner om, at vores repræsentanter accepterede Lissabontraktaten i dyb konflikt med den tjekkiske offentligheds sande følelser. De, der forstod den fra begyndelsen, blev permanent tavse, latterliggjort og skubbet til kanten af den offentlige debat. Og der var meget få af dem.

I dag forstår vi alle Lissabontraktaten, fordi vi føler dens konsekvenser fra første hånd. Den Tjekkiske Republik betaler hårdt for enhver uenighed med Lissabontraktaten. I tilfælde af manglende accept af flygtningekvoter er vi for nylig blevet overbevist om det ved EF-Domstolen.