Ad

Tjekkisk kommentator sætter ord på Polens problemer

Foto: Olek Remesz

I juli 2017 bragte Mr.East et uddrag af en kommentar af den tjekkiske chefredaktør Dalibor Balsinek. Der er på det seneste blevet skrevet en del om Polen. Flere eksperter har udtalt sig om Polen i danske medier. Hos Mr.East tænker vi, at det må være interessant for mange at læse Dalibor Balsineks kommentar igen.

Af Ota Tiefenböck

Tjekkiet/Polen: Tjekkerne har i de seneste dage vist en ualmindelig interesse for nabolandet Polen. Hovedparten udtrykker bekymring for demokratiet i landet, advarer mod en udvikling mod et autoritært samfund og ind i mellem endda opfordrer til at Tjekkiet forlader Visegrad samarbejdet mellem de centraleuropæiske lande. Man kunne blive fristet til at sige, at tjekkerne endeligt har opdaget Polen og begynder at interessere sig for landet, men stemmen synger hovedsageligt kun en sang, skabt af den polske oppositions evne til at få internationale medier på sin side.

Tjekker ved om Polen, at polakker tror på gud, at Johannes Poul II var polak og har hørt om Walesa, men her ender som regel deres kendskab til landet. Sådan indleder kommentator og tidligere chefredaktør af den tjekkiske avis Lidove Noviny Dalibor Balsinek sin kommentar i det tjekkiske magasin Echo 24 onsdag.

”Polen har længe været et delt samfund og eliterne af de forskellige holdningsretninger er præget af animositet, som vi ikke engang kan drømme om, skriver Dalibor Balsinek.

Han beskriver situationen i Polen ved et eksempel af brødrene Kurski. Den ene af dem, Jaroslaw Kurski, er førende kommentator og chefredaktør-souchef i avisen Gazeta Wyborcza, tæt på oppositionspartiet Borgerplatformen og en evig kritiker af Lov og Retfærdighedspartiet. Hans bror, Jacek Kurski, er under Lov og Retfærdighedspartiets regeringsperiode blevet en af de ledende personer i den polske regeringsvenlige tv-station TVP. De to brødre har ifølge Balsinek helt afbrudt alt kontakt.

Fjendskabet mellem de to politiske strømninger i Polen begyndte ikke i 2015, da Lov og Retfærdighedspartiet fik magten, men daterer sig tilbage til 1988, skriver Dalibor Balsinek. Han omtaler i sin kommentar en tjekkisk-polsk konference i Tjekkiet for fire år siden, som han, dengang som chefredaktør af Lidove Noviny, en af Tjekkiets største aviser, var med til at arrangere.

”Vi havde problemer med de polske deltagere. Kravene var ofte, at hvis den og den person kom, så vil man ikke komme. Adam Michnik (chefredaktør i Gazeta Wyborcza) afviste at komme, hvis Bronislaw Wildstein kom, og den slags var der en del af. I Tjekkiet har vi også mange uforenelige modstandere, men jeg har aldrig oplevet en, som ikke vil komme, fordi hans modstander kom, skriver Dalibor Balsinek.

Han peger endvidere på en artikel i Echo 24, hvor mediets journalist Daniel Kaiser i 2015 skrev:

”Konflikten, personificeret med navnene Donald Tusk og Jaroslaw Kaczynski, har dybe rødder og går tilbage til de første måneder i frihed. Der findes en del litteratur om sagen, som er ganske indviklet, men hovedlinjen står klar: Den handler om behandling af kommunisterne og Polens dekommuniserings hastighed, som på en bemærkelsesværdig måde kom til at dække over en opdeling af det polske samfund på den intellektuelle, liberale opposition fra de store byer og den folkelige, katolske, konservative resten. At liberale typer a la Adam Michnik er bedre kendte i verden, betyder ikke nødvendigvis, at de har mere ret. Michniks tilhængere begyndte i 1989 bejle til Kommunistpartiets reformerede fløj, som man betragtede som en allieret i kampen mod en forventet klerikalisme af det polske samfund. Lech Walesa efter sin indgang i politik bevægede sig skiftevis mellem begge lejre. I første omgang, for at pleje sine egne interesser, spillede han dem imod hinanden, senere – efter hans politiske stjerne mistede sin kraft – blev han brugt af begge lejre i deres magtkamp.”

Polen er ifølge Dalibor Balsinek et anderledes samfund end det tjekkiske.

”Det er ikke kun på grund af den katolske kirkes rolle i det polske samfund, men også på grund af det determinerede forhold til Rusland, Tyskland og på grund af de polske grænser, som har ændret sig hele tiden i landets historie. Tjekker forstår ikke Polen, fordi de ved alt for lidt om landet og har svært ved at acceptere, hvad Maciej Ruczaj, som i sin tid var med til at forberede den nævnte polsk-tjekkiske konference, mener: Nemlig at der allerede i begyndelsen af transformationen af det polske samfund var to forskellige visioner for landet. En af dem vandt og ganske brutalt undertrykte den anden. Et system blev grundlagt, fra forfatningen til domstole, til medierne og kultur, og det var baseret på en værdisejr af den ene side over den anden. Sådan forstår man i dag Polens historie efter 1989. I denne situation, hvis den anden holdning vinder frem, bliver det ganske naturligt opfattet som en total revolution, skriver Dalibor Balsinek og fortsætter:

”Det er formentlig ikke nødvendigt at tilføje, at sådan et niveau af polarisering er usundt, og hvis vi bliver ved med at dyrke spændingen, vil det med sikkerhed ikke ende godt. Indtil videre har den polsk-polske krig kun haft et offer, dengang i 2011, hvor en vanvittig dræbte en PiS medlem med ordene, at det er for Kaczynski, men vi er desværre ikke langt fra disse tilstande.”

”Polens kritik i udlandet hænger også sammen med, at den nuværende polske regering afviser at blive betegnet som autoritær, konservativ og nationalistisk. Dens kritik har stor lobby i internationale medier, for eksempel i den kendte Washington Post kommentator Anne Applebaum, gift med Borgerplatformens tidligere udenrigsminister Radoslaw Sikorski, men i Polen foregår ikke andet, end en klassisk politisk kamp mellem det liberale og konservative syn på samfundet.

Nogle udtryk og metoder er under beltestedet, men alt foregår efter demokratiske regler. Hvis Borgerplatformen og andre oppositionspartier om to år formår at overbevise polakkerne, kan de iværksætte deres forestilling om udviklingen af det polske samfund. Valget er i polakkernes hænder.

Artiklen overskrider reglerne om god citatskik, men er bragt med tilladelse af Dalibor Balsinek. Den originale artikel, bragt i Echo24, findes her.